Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Fjerde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til hun var i Spanien og hørte sin pris synge fra den åbne
altan. Spanien var hendes længsel; ti hver sommer kom de
mørke spanske skibe på havnen, de spanske sange i gaderne,
og på Ødegaards vægge hang en række skjønne billeder fra
Spanien, han var der måske nu igjen, og hun var hos ham!
Men hun kaldtes i et nu hjem; ti der bag æbletræet kom
endelig Gunnar farende, hun styrtede lige mod – ikke Gunnar,
men den fra Spanien hjemkomne lyse hat over det lyse hår.
"Ha, ha, ha, ha," lo den lyse latter, "tar De mig for en anden?"
Hun nægtede ivrig, hastig og løb i vrede, men han løb efter
og snakkede i et væk, mens han løb, overordentlig hurtig og
med den sammenløbne udtale, folk får, som bruger flere sprog.
– »Ja» Jeg kan godt holde følge, for jeg løber udmærket, –
det nytter Dem ikke; jeg må tale med Dem, jeg går her på
ottende kvælden." – "På ottende kvælden!" – "På ottende
kvælden, ha, ha, ha, jeg skulde gjærne gå her i otte til, for
vi to passer sammen, ikke sandt? Det nytter Dem ikke, jeg
slipper Dem ikke, for nu er De træt, kan jeg se." – "Nej,
jeg er ikke." – "Jo, De er!" – "Nej, jeg er ikke." – "Jo,
De er! Tal da, hvis De ikke er træt!" – "Ha, ha, ha!" –
– "Ha, ha, ha, ha! Ja, det er ikke at tale!" og så stansede
de. De skiftede nogle raske ordtag, halvt i skjæmt og halvt i
alvor; derpå priste han Spanien, det ene billed jog det andet;
tilslut bandte han småbyen under deres fødder, – det første
fulgte Petra med lysende øjne, det andet suste for hendes
øren, mens hendes øjne gled op og ned efter en guldkjæde,
han havde to gange om halsen. "Ja, den," sagde han ilsomt
og drog frem det siste stykke af kjæden, hvortil et guldkors
var fæstet, – "se, den tog jeg med i kvæld for at vise frem
i sangforeningen, den er fra Spanien. De skal høre dens
historie." Og nu fortalte han: "Da jeg var i det sydlige
Spanien, kom jeg til en skytterfest og vandt denne præmie;
den blev ved festen overrakt mig med følgende ord: "Tag den
med til Norge og skjænk den fra spanske kavallerer som
ærbødig hyldning til den skjønneste kvinde i Deres hjemstavn."
Derpå rop og fanfarer, fanerne viftede, kavallererne klappede,
og jeg modtog gaven!" – "Nej, hvor ypperligt!" udbrød
Petra; ti for hendes syn lyste straks den spanske fest med de
spanske farver og sange, spanierne stod brune under vinhøjene
i aftensolen og sendte sine tanker til den skjønneste kvinde i
snelandene. Han var en godmodig ung mand med al sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
