Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Fjerde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
igjen. Da hun henimod kl. tre på eftermiddagen atter vågnede,
følte hun sig vel; moderen kom op og sagde, hun vistnok
havde sovet sig fra en sygdom; ti det plejede hun selv at
gjøre. Men nu måtte hun op for at gå på syskole. Petra sad
oprejst i sengen, lænede hodet på sin arm; hun svarede uden
at se op, at hun ikke mere skulde gå på syskole. Moderen
tænkte, hun er vel ligesom lidt ørsk endnu, og gik ned efter
en pakke og et brev, som en skibsgut havde bragt. Der kom
allerede gaverne! Petra, som igjen havde lagt sig, rejste sig i
en fart og aabnede, da hun var alene, med en viss
højtidelighed, først pakken, – som indeholdt et par franske sko. Noget
skuffet vilde hun sætte dem fra sig, da de kjendtes tunge i
tåen. Hun stak hånden ind og drog af den ene frem en liden
pakke, indviklet i fint papir, det var et guldarmbånd, – af den
anden ligeledes en pakke, omhyggelig forvaret, det var et par
franske hansker, – og ud af den højre hanske drog hun igjen
en papirdut, som gjemte to glatte guldringer. "Allerede!"
tænkte Petra, hendes hjærte bankede, hun så ind efter
indskriften og læste i den ene ganske rigtig: "Petra" samt årstal
og dag – og i den anden "Gunnar." Hun blev bleg, kastede
ringene og den hele pakke på gulvet, som havde hun brændt
sig på den, og rev brevet op. Det var dateret Calais, – og
hun læste:
Kjære Petra!
Efter at være kommen hertil, med god bør fra 51de
breddegrad til 54de og senere med stærk bidevind lige hid, som er
usædvanligt selv for bedre fartøjer end vort, som er et stolt
skib for sejl. Men nu må du vide, at al vejen har jeg tænkt
på dig og det, som sist forefaldt mellem os to, og er
harmeligt, at jeg ikke fik ta skikkelig farvel med dig, hvorfor jeg gik
ombord med harm, men glemte dig aldrig siden, uden
stundom engang imellem; ti en sjømand har det hårdt. Men nu
er vi komne hid, og jeg har brugt al min hyre til foræringer
til dig, som du bad om, og de penger, jeg fik af mor, har jeg
også, så nu har jeg intet. Men får jeg lov, så kommer jeg
ligeså fort som foræringerne; ti så længe det er hemmeligt, er
det ikke vist for andre, især unge mandfolk, hvoraf der er
mange; men jeg vil ha det vist, så ingen tør undskylde sig,
men ta sig i agt for mig. Du kan nok få en likere end mig,
for du kan få, hvem du vil; men du kan aldrig få en troere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
