Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Femte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varme skyer lå i lejr over fjældene, men en kjølende strøm
slog ind med budskab fra den nære skog. Ja, nu kommer jeg,
nu kommer jeg! hun gik endnu engang tilbage foran spejlet
for at hilse på sin brudefølelse.
Da hørte hun Ødegaards stemme nedenunder hos moderen,
hørte, at der blev vist ham, hvor værelset lå: han kom for at
hente hende! En undselig glæde slog op om hende; hun så
ud over alt, om det stod i orden for ham; derpå gik hun mod
døren.
"Kom ind!" svarede hun sagte på den sagte banken og
trådte selv et par skridt tilbage.
Den samme morgen havde Ødegaard, da han ringede efter
kaffe, fåt høre, at kjøbmand Yngve Vold allerede to gange om
morgenen havde søgt ham. Det misstemte ham, at han skulde
blande sind med en fremmed netop nu; men den, der søgte
ham så tidlig, måtte vel ha vigtigt ærend. Han var også neppe
påklædt, før Yngve Vold korn igjen. "De undrer Dem sagtens?
Jeg gjør det selv. God dag!" Man hilstes, og han lagde sin
lyse hat. "De sover længe, jeg har været her to gange før;
jeg har noget vigtigt på hjærte, jeg må tale med Dem!" –
"Vær så god, tag plads!" han satte sig selv i en lænestol. –
"Tak, tak, jeg går helst, jeg kan ikke sidde, jeg er i bevægelse.
Siden iforgårs er jeg fra forstanden, rent tullet, hverken mere
eller mindre. Og deri er De skyld" – "Jeg?" – "Ja, De.
Pigen har De draget frem, ingen havde tænkt på hende, ingen
lagt mærke til hende uden Dem. Men nu har jeg heller aldrig
set, nej, så sandt jeg er til, aldrig set noget så mageløst, noget
så – ja, ikke sandt? Nej, over hele Europa har jeg ikke set
noget så forbandet krushåret vidunderligt, – har De? jeg fik
ikke fred, jeg var fortryllet, overalt og altid var hun i vejen,
jeg rejste bort, kom igjen, umuligt – ikke sandt? Vidste først
ikke, hvem hun var, – Fiskerjenten, sagde de, –
spanierinden, skulde de ha sagt, zigeunersken, heksen, bare ild, øjne,
barm, hår, – hvad? – Funker, gnistrer, hopper, ler, traller,
rødmer, – noget satans noget! – Løb efter hende, ser De,
op imellem trærne i skogen, stille aften, – hun stod, nogle
ord, sang, dans – og så? – ja, så gav jeg hende min kjæde,
jeg havde, så sandt jeg lever, et minut i forvejen ikke tænkt
på det! – Næste gang samme sted, samme sprang, hun var
ræd, og jeg: – ja, vil De tro det? – jeg kunde ikke sige et
menneskeligt ord, turde ikke røre ved hende; men da hun så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
