- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
331

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom igjen, vil De tænke? så fridde jeg, jeg havde ikke tænkt
på det et sekund i forvejen! Nu prøvede jeg mig selv igår,
vilde være fra hende, men så min sjæl og tro er jeg gal, –
ja jeg kan ikke, jeg må være hos hende; får jeg hende ikke,
skyder jeg mig, ret og slet, se, det er historien. Mor bryr jeg
mig fa’n om, heller ikke byen, det er en filleby, rent en filleby,
filleby! – hun skal bort, ser De, bort og højt over denne by,
hun skal bli comme il fant, hun skal til udlandet, Frankrige,
Paris, jeg koster rejsen, De arrangerer. Jeg kunde også rejse
med selv, bosætte mig ude, ikke længer være i dette hul; men
ser De: fisken! Jeg vil gjøre noget af byen, den ligger i dvale,
tænker ikke, spekulerer ikke, men fisken! Man skjøtter ikke
fisken; spanierne, udlandet klager, må tages på ny måde, anden
tørring, anden skjøtsel, anderledes, byen skal op,
forretningerne ta fart, fisken skal skabe millioner! – Hvor var det
jeg slap? Fisken, Fiskerjenten, – det høver ellers: Fisken,
Fiskerjenten, ha, ha, – altså jeg betaler, De arrangerer, hun
blir min kone, og så –"

Længre kom han ikke; han havde ikke under denne tale
lagt mærke til Ødegaard, som nu ligbleg havde rejst sig og
faldt over ham med et fint spanskrør i hånden. Den andens
forbauselse var ikke til at skildre; han bødede af de første
slag; "vogt Dem, De kan slå mig!" sagde han. – "Ja, jeg
kan slå Dem! Ser De: spansk, spanskrør, det høver også!"
– og slagene faldt over skuldre, armer, hånd, ansigt, hvor det
best traf; den anden for omkring: "Er De gal, – er De fra
forstanden! – jeg vil gifte mig med hende, hører De, gifte
mig!" – "Ud!" skreg Ødegaard, som ejede han ikke mere
kraft, og den lyshårede ud af døren, ned ad trapperne, bort
fra denne vanvittige – og stod snart på gaden, skrigende op efter
sin lyse hat. Den blev kastet ud af vinduet til ham; derpå
var alt stilt.

"Kom ind!" svarede Petra på den sagte banken om
kvælden og trådte selv et par skridt tilbage for bedre at kunne se
den kjære, idet han trådte ind. Som en isnende styrtning over
hende, som om jorden gled bort under hende, fornam hun det
åsyn, der mødte i døren! Hun tumlede tilbage og greb fat i
sengestolpen, men kastet fra afgrund til afgrund slåp tanken;
i mindre tid end et sekund var hun styrtet fra jordens
lykkeligste brud til den største synderinde; hun hørte det tordne ud
af dette åsyn: han kunde i tid og evighed ikke tilgive hende! –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free