- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
332

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Jeg ser det: du er skyldig!" hviskede han neppe hørlig,
han lænede sig til dørkarmen og holdt fast ved låsen, som
kunde han uden det ikke stå. Stemmen bævede, tårerne
trillede nedover hans ansigt, skjønt det var aldeles roligt.

"Ved du også, hvad du har gjort?" og hans øjne trykkede
hende til jorden. Hun svarede ikke, – ikke engang med gråd;
hun var lammet af en fuldstændig, håbløs afmagt. Jeg har
givet min sjæl bort en gang før, og han, til hvem jeg gav den,
døde for min skyld. Jeg kunde ikke komme op igjen af den
sorg, uden at en vilde række sig ud over mig og gi mig sin
sjæl helt igjen. Det har du gjort, – og så har du gjort det
på skrømt." Han stansede, han vilde forgjæves begynde et
par gange igjen, men så med et pludseligt ryk af smerte: "Og
du kunde være i stand til at kaste alt det, jeg i disse år, tanke
for tanke, har lagt sammen, over ende, som var det et billede
af ler! Barn, barn, kunde du ikke forstå, at jeg arbejdede
mig selv op i dig? Nu er det forbi!" – Han prøvede at styre
sin smerte.

"Nej, du er for ung til at fatte det," sagde han igjen; "du
ved ikke, hvad du har gjort. – Men at du har bedraget
mig, må du forstå. – Sig mig, hvad jeg har gjort dig, at du
kunde være i stand til noget så grusomt? Barn, barn, havde
du endda igår sagt mig det! Hvorfor, hvorfor løj du så
frygteligt?"

Hun hørte ham, og det var sandt altsammen, han sagde. –
Han var vaklet hen til en stol, som stod ved vinduet, for at
få læne hodet mod et bord, som stod ved siden. Han stod
op igjen, det hulkede i ham af smerte, så satte han sig atter
ned og var stille. "Og jeg, som ikke er god til at hjælpe min
gamle far," hviskede han for sig selv, "jeg kan ikke, jeg har
ikke kald til det. Derfor skal ingen hjælpe mig, alt skal gå
istykker for mig, alt." Han kunde ikke mere, hans hode lå
i hans højre hånd, den venstre hang slap ned; han så ud,
som kunde han ikke røre sig, – og således blev han
siddende, og han sagde intet. Da følte han noget varmt på sin
nedhængende hånd og for skræmt sammen; det var Petras
ånde; hun lå med bøjet hode på knæ ved siden af ham, nu
foldede hun hænderne og så med den usigeligste bøn om
barmhjærtighed op på ham; han så ned på hende igjen, og
ingen veg med sit blik. Da løftede han hånden afværgende
imod hende, som følte han ved dette blik en overtalelsens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free