- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
333

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Femte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stemme i sit indre, han ikke vilde høre, heftig bøjede han sig
efter sin hat, som var faldt af, og ilede mod døren. Men
endnu hurtigere var hun i vejen for ham, kastede sig ned,
klamrede sig om hans knæ og naglede sine øjne i hans,
altsammen uden en lyd; men han både så og følte, hun
kjæmpede for livet. Da blev hans gamle kjærlighed for stærk;
han så på hende endnu engang med et fuldt, men smerteligt blik,
han omfattede hendes hode med begge sine hænder. Men det
gråt og sang i hans bryst ligesom i orglet efter det siste
uddrag, når der vel er luft igjen, men ikke mere tone. Så drog
han hænderne tilbage og på en sådan måde, at hun måtte føle,
hvad han tænkte derved: det var for bestandig. "Nej, nej! –
Du kan hengive dig; men du kan ikke elske!" Han
overvældedes: "Ulykkelige barn, din fremtid kan jeg ikke råde; gud
tilgive dig, at du har ødelagt min!" Han gik forbi hende, hun
rørte sig ikke; han lukkede døren op og lukkede den igjen,
hun sagde intet; – hun hørte ham i trappen, hun hørte hans
siste skridt på stenhellen og nedad vejen, – da fik hun
forløsning, hun slog i et skrig, et eneste et; men på det kom
moderen.

Da Petra blev sig selv mægtig, fandt hun sig liggende i
sin seng, afklædt og vel plejet, men foran sad moderen med
armene på sine knær, hodet i begge hænder og sine ildøjne
fæstede på datteren. "Har du nu læst nok med ham?" spurte
hun. "Har du nu lært noget? – – Hvad er det, du skal
bli?" Den anden svarede med et udbrud af gråd. Længe,
meget længe sad moderen, hørte på dette og sagde så med en
egen højtidelighed: "Herren, han inderlig fordømme ham!" –
Datteren for op: "Mor, mor! Ikke ham, ikke ham, men mig,
mig – ikke ham." – "Å, jeg kjender pakket! Jeg ved, hvem
der skal ha det!" – "Nej, mor, han er bedraget, og det af
mig, – det er mig, som har bedraget ham!" – Hun fortalte
det skyndsomt og hulkende altsammen; han måtte ikke et
øjeblik være mistænkt, hun fortalte om Gunnar, hvad hun havde
bedt ham om og ikke rigtig forståt sig på, dernæst om Yngve
Volds ulykkelige guldkjæde, som havde viklet hende ind, og
så om Ødegaard, at hun havde glemt det altsammen, da hun
så ham. Hun forstod ikke, hvorledes det var gåt til, men at
det var en uhyre synd imod dem alle og især mod ham, som
havde taget hende op og givet hende alt, hvad et menneske
kan gi det andet, det forstod hun. Efter at ha hensiddet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free