- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
337

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Femte kapitel - Sjette kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

        Mor, jeg har fisket en, præst skal bli;
                Ej, så drag i!« –
                Å kling og klang,
                den næsen blir lang!
        Det nytter ej de store fiske bider på,
        når’n slettes ikke kan dem op i båden få.

        Mor, han har gåt, han sjømand mor!
                "Nå, har han det!"
        Mor, han har gåt, han kjøbmand, mor!
                "Så har han det!"
        Mor, han vil gå, han, præst skal bli!
                "Ej, så drag i!" –
                Å kling og klang,
                den næsen blir lang!
        Det nytter ej de store fiske bider på,
        når’n slettes ikke kan dern op i båden få.

Man ropte især på Gunlaug, man glædede sig stort til at
høre hendes magtesløse raseri larme.

Gunlaug sad også indenfor og hørte hvert ord; men hun
taug, ti man skal kunne tåle noget for sit barn.

*



SJETTE KAPITEL.

Petra havde været på sit værelse, da ropene, pibningen og
hujingen første kvæld begyndte. Hun var sprunget op, som
om huset rundt om hende stod i brand, eller som om alt
skulde styrte sammen over hende; hun løb i sit rum, som
pisket af gloende ris, det sved, det brændte over sjælen,
hendes tanker stormede efter en udvej; men ned til moderen turde
hun ikke komme, og foran det eneste vindu stod de! En sten
kom flyvende igjennem og faldt i hendes seng, hun gav et
skrig og løb i en krog, bag et gardin og gjemte sig blandt sine
gamle klæder. Der sad hun sammenkrøben, luende af skam,
skjælvende af frygt; syner af ukjendt rædsel drev forbi, luften
stod fuld af ansigter, gabende, skogrende ansigter, de kom
ganske nær, det regnede med ild omkring dem; – oho, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free