- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
339

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Sjette kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rummet, og hun krøb atter bag. Hun svedede, som stod hun
i den hedeste sol; men hun gråt ikke længer og var ikke
længer ræd.

Efterhånden sagtnede larmen; hun vovede sig frem, og så
snart hun intet hørte, vilde hun til vinduet for at se; men hun
trådte på glasstumperne og gik tilbage, hun trådte så på
stenene og stod stille, forat det ikke skulde høres; ti nu galdt
det at liste bort. Efter at ha ventet endnu en god halv time,
drog hun sine sko af, tog bylten og åbnede sagte døren. Atter
ventede hun en fem minutter, og så gik hun stille nedad
trapperne. Hun kjendte smerten ved, efter at ha forvoldt sin mor
denne sorg, at måtte forlade hende uden afsked; men rædselen
jog videre. "Farvel, mor! Farvel, mor!" hviskede hun til sig
selv for hvert skridt, hun gjorde i trappen. "Farvel, mor!"
– Hun stod nede, drog pusten tungt et par gange for at få
luft, og så mod gangdøren! Da greb en hende i armen
bagfra, hun gav et let skrig og vendte sig, det var moderen.
Gunlaug havde hørt døren åbnes, forstod straks, hvad hun vilde,
og ventede på hende her. Petra følte, at hun ikke kunde
komme hende forbi uden kamp. Forklaring vilde ikke nytte;
hvad ord hun end fandt, de vilde ikke bli trod. Vel, så fik
hun kjæmpe, intet i verden var værre end det værste, og det
havde hun nu oplevet. Moderen spurte sagte: "Hvor skal du
hen?" Hun svarede ligeså sagte med bankende bryst: "Jeg
vil fly!" – "Hvorhen vil du fly?" – "Det ved jeg ikke; –
men jeg vil bort herfra!" – Hun trykkede bylten fastere ind
til sig og gik på. "Nej, følg med mig!" svarede moderen,
holdende hendes arm; "jeg har sørget for det altsammen."
Straks slap Petra sig selv, som man slipper et altfor tungt
tag; hun pustede ud som efter en kamp og overgav sig til
moderen. Denne gik foran hende ind i et lidet kot bag
kjøkkenet, hvor intet vindu fandtes, og hvor der brændte lys; – her
havde hun siddet gjemt, mens de larmede udenfor. Kottet var
så trangt, at de knapt kunde røre sig der; moderen tog frem
en bylt, noget mindre end den, Petra bar, åbnede den og drog
ud et sæt sjømandsklær. "Tag disse på dig," hviskede hun.
Petra skjønnede straks, hvorfor hun skulde det, men at
moderen ikke nævnte grunden, rørte hende. Hun klædte af sig og
tog på sig, moderen hjalp til og kom derved engang nær
lyspråsen, så Petra kunde se hendes ansigt og så for første gang,
at Gunlaug var gammel. Var hun blevet det i disse døgn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free