- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
344

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Sjette kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var mørke i mørket. Men da gik hun også nedenunder, hun
kunde neppe stå af træthed, og skjønt hun følte sig syg, straks
hun kom ned, havde hun neppe lagt hodet til puden og sagt
de to, tre første bønner af sit fadervor, før hun sovnede.

Oppe ved det gule nøst sad til samme tid moderen; hun var
gåt langsomt efter dem den hele vej og havde sat sig bag
nøstet, just som hine lagde fra land. På samme plet havde
Pedro Ohlsen i fordums dage lagt fra land med hende; det
var meget længe siden, men hun måtte huske det nu, da han
rodde datteren bort.

Så snart hun så ham komme ene tilbage, rejste hun sig og
gik; ti så vidste hun, at datteren var kommet vel ombord.
Hun tog ikke vejen hjem, men længre udover; der fandt hun
i mørket stien, som førte over fjældene, og slog ind på den.
I byen stod hendes hus tornt og sønderslaget i over en
måned; hun vilde ikke tilbage, før hun havde fåt godt brev fra
sin datter.

Men i denne tid var stemningen imod hende også prøvet.
Alle slags lavere naturer føler en hidsende glæde i at slå sig
sammen til forfølgelse af de stærke, men kun så længe disse
kan gjøre modstand; når de ser, at de lader sig rolig
mishandle, går der en følelse af skam over dem, der hysses ad
den, som endnu sender en sten. Man havde her glædet sig
til at høre Gunlaugs mægtige røst larme i hulvejen, man havde
tænkt sig hende påkalde sjøfolkenes hjælp og opbyde til
gadekrig. Da hun ikke viste sig, blev folk den tredje kvæld neppe
til at styre, man vilde ind efter hende, man vilde kaste de to
fruentimmer ud på gaden, følge dem af byen, jage dem!
Vinduerne var ikke istandsat siden forrige nat; under mængdens
hurra krøb to mand igjennem for at åbne døren, – og ind
stormede skaren! De ledte i alle rum, oppe og nede, de
sprængte døre, de slog istykker, hvad der stod i vejen, de
søgte i hver krog, tilsist i kjælderen, efter mor og datter, men
intet menneske fandtes. En øjeblikkelig stilhed faldt over folk,
så snart denne opdagelse var gjort; de, der var inde, kom ud,
en efter en, og gjemte sig bag de andre. Om lidt var pladsen
foran huset tom.

Snart fandtes der dem i byen, som sagde, at dette havde
været uværdig fremgangsmåde mod to værgeløse kvindfolk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free