- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
346

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Sjette kapitel - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hver gang hun og jenten var ude, tilråbt Knut Bådsmand, som
altid havde været hendes yndling, at han skulde drikke hendes
skål, når hun kom ind igjen. Heller ikke han fik mod til det,
før han blev noget varmere i hodet; så endelig, da hun kom
ind for at sanke tomme flasker og glas isammen, rejste han
sig og sagde, "at det var bra, hun var kommen igjen. For det
var rigtignok vist, at – at det var bra, hun var kommen igjen!"
Dette syntes dem vel talt; de rejste sig og ropte: "Ja, det var
bra!" og de i gangen og de i kjøkkenet og de i de andre rum
rejste sig også og brød ind og istemte det, og bådsmanden gav
hende glas og ropte hurra, og så ropte de nogle hurra, så taget
kunde løftes og fare vildt i skyerne. Snart forkyndte en, at de
havde gjort hende skammelig uret, så bandte en anden på det
samme, og snart bandte og fordømte hele huset sig på, at de
havde tilføjet hende den skammeligste uret. Da der endelig
blev stilhed, fordi de længtes efter et ord af hende selv, så
sagde Gunlaug, at de skulde ha så mange tak; "men," fortsatte
hun, idet hun videre samlede de tomme glas og flasker ihob,
– "så længe jeg ikke siger noget derom, så behøver vel heller
ikke I." Hun gik ud, da hun havde samlet, hvad hun kunde
bære, og kom atter ind efter resten. Men fra denne stund
var hendes magt ubrødelig.

*



SYVENDE KAPITEL.

Om kvælden og i mørke kastede fartøjet anker på Bergens
havn. I en halv rus efter sjøsygen førtes Petra i kaptejnens
båd mellem en mangfoldighed af skibe, store og små, op til
den sjau af færgemænd på bryggerne, af bønder og gadegutter
i de smale smug, hvorigjennem vejen gik. De stansede foran
et smukt, lidet hus, hvor en gammel kone på kaptejnens bøn
tog sig hjærtelig af hende. Hun trængte mad og søvn og fik
begge disse krav opfyldt. Hun vågnede den næste dags middag,
kvik og munter, til nye lyd og til en ny sprogklang og, da
gardinet kom op, til en ny natur rundt omkring, til nye
mennesker og en ny by. Hun var selv blevet ny, syntes hun, da
hun stansede foran spejlet, – dette ansigt var ikke det gamle.
Hun kunde vel ikke udrede sig forskjellen og forstod ikke, at
i hendes alder gjør sorg og rystelse finere og åndigere; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free