- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
347

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved at se sig selv i spejlet måtte hun dog huske de siste nætter, og
ved erindringen skalv hun. Derfor skyndte hun sig at bli færdig
for at komme ned til det ny, der ventede på hende. Hun traf sin
værtinde og flere damer, der først tog hende grundig i øjesyn og
lovede så at ta sig af hende; til en begyndelse vilde de følge hende
rundt i byen. Adskilligt skulde hun jo med det samme ha kjøbt
og sprang derfor igjen op efter sin tegnebog, men hun skammede
sig for at ta den tykke kluntede bog ned og åbnede den derfor
deroppe for at ta pengene ud. Hun fandt ikke 100 spd., men
300! Det var altså atter Pedro Ohlsen, som tvært imod
moderens vidende og vilje gav hende penger. Så liden forstand
havde hun på disses værd, at summens størrelse slet ikke
undrede hende; derfor faldt det hende heller ikke ind at tænke
videre over grunden til så stor gavmildhed. I stedet for en
glædestrålende takkeskrivelse med anende spørsmål fik Pedro
Olsen et brev skikket ned fra Gunlaug, skrevet til hende selv,
hvori datteren med slet dulgt vrede forrådte sin velgjører og
spurte, hvad hun skulde gjøre med den indsmuglede gave.

Det første indtryk af byen var et stærkt naturindtryk. Hun
kunde ikke komme fra den følelse, at fjældet stod så nær ind
på hende, at hun måtte ta sig iagt. Hun følte tyngsel, hver
gang hun løftede øjet, og så atter en drift til at strække
hånden ud og banke på. Undertiden igjen var det, som ingen
udgang mer gaves. Solforladt og mørkt stod fjældet der, skyerne
hang tæt nedpå eller jagede derover; vind og regn i uophørlig
skifte; fra fjældet kom det, fjældet slap det ud over byen.
Men over mængden af mennesker rundt omkring hende var
der ingen tyngsel. Hun blev snart glad iblandt dem; ti der
var i deres travlhed en frihed, lethed og lystighed, som hun
ikke kjendte, og som hun efter det, hun havde oplevet, følte
som smil og velkommen. Da hun næste dag ved middagsbordet
ytrede, at hun helst vilde være der, hvor der var mange,
svarede man, at så burde hun gå i teatret; der traf hun flere
hundre i ét hus. Ja, det vilde hun; billet blev kjøbt, teatret lå
lige ved, og på bestemt tid blev hun fulgt derhen, og plads
anvist hende på balkonens første bænk. Hun sad i stor,
strålende belysning blandt mange hundrede glade mennesker, livlige
farver omkring og en samtale fra alle kanter brusende ud over
sig med larm af storsjøen.

Hvad hun her skulde få se, havde Petra ingen anelse om.
Hun vidste jo kun, hvad Ødegaard havde sagt hende, og hendes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free