- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
348

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilfældige omgang lært hende. Men om teatret havde Ødegaard
ikke mælet et ord; sjømændene havde talt om et teater, hvor
der var vilde dyr og beridere, og gutterne faldt det ikke ind
at tale om skuespil, selv om de fra skolen vidste en del derom;
ti den lille by havde jo selv intet teater, ikke engang et hus,
der kaldtes så; rejsende dyrtæmmere, linedansere og bajadser
brugte enten en sjøbod eller den fri mark. Hun var så
uvidende, at hun ikke forstod at spørge; hun sad frimodig og
ventede noget mærkeligt, f. eks. kameler eller aber. Lidt efter
lidt optaget heraf, begyndte hun at se dyr i hvert ansigt
omkring sig, hester, hunde, ræve, katter, mus, og morede sig.
Derfor samlede orkestret sig, uden at hun lagde mærke dertil.
Hun hoppede skræmt i vejret; ti et kort skarpt drøn af pauker,
trommer, basuner og horn begyndte ouverturen. Hun havde i
sit liv aldrig hørt mere musik på en gang end af et par
violiner og måske en fløjte; denne brusende herlighed fik hende
til at blegne, den havde noget af en kold, sort styrtsjø; hun
sad i angst for det næste, at det skulde bli endnu værre, og
dog vilde hun ikke, det skulde slutte. Snart gav mildere
harmonier lys, og snart åbnede sig udsigter, hun aldrig havde
drømt. Melodien vuggede hende didover, liflighed og leg
fløjtede rundt i luften, det hele tog svang i lange vingeslag opad;
det dalede sagtelig, det samlede sig mægtigt, det delte sig yrt
og iltert, – indtil et stort mørke faldt over og dækkede alt;
det var, som det hvirvledes bort i en bragende fosselarm. Så
atter en enkelt tone som fugl på den våde gren ved dybet;
vemodig, ræd begyndte den, men luften over den klarnede ved
dens sang, lidt sol kom frem, – og atter var de lange,
blånende udsigter fyldt af hin underlige gyngen og flagren bag
solstrålerne. Da dette havde varet en stund, se, da sagtnede
det i mild fred; de jublende skarer togede længre og længre
bort, intet såes uden strålerne, som sivede og smeltede gjennem
luften; over hele den uendelige flade kun sol, alt lysvævet og
stille, – og i denne salighed drømte det hen. Hun rejste sig
uvilkårlig, da det var færdigt; ti hun var også færdig! O,
under, der gik den skjønne, malede væg midt imod hende lige
i taget! Hun var i en kirke, en kirke på buer og søjler, en
kirke i orgelbrus og festglans, og folk skred ind mod hende i
dragter hun ikke kjendte, og de talte, – ja, de talte i kirken,
og i et sprog, hun ikke forstod. Hvad? de talte også bag
hende. "Sid ned!" sagde de, men der var jo intet at sidde på,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free