- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
349

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de to i kirken blev også ganske rigtig stående, og jo længer
hun så på dem, jo klarere blev det hende, at disse dragter var
de samme, som hun havde set på et billede af Olaf den
hellige, – og der, der nævnede de jo Hellig Olafs navn! – "Sid
ned!" hørte hun atter bag sig; "sid ned!" ropte flere; der er
kanske noget der bag også, tænkte Petra og vendte sig raskt
om. En mængde rasende ansigter, nogle ligefrem truende,
mødte hende; alt dette går ikke rigtig til, tænkte hun og vilde
bort; da drog en gammel kone, som sad ved hendes side,
lemfældig i hendes kjole. "Men så sid ned, barn," hviskede hun;
"de bagenfor kan jo ikke se!" I et nu var hun på sin plads;
ti naturligvis: teatret er derinde, og vi ser på, – ja vist, teatret!
hun gjentog ordet som for at erindre sig selv. Hun så da
atter ind i kirken; men den, der talte, kunde hun trods al sin
møje ikke forstå; først da hun ret blev var, at han var en
smuk ung mand, forstod hun også et og andet af hans ord,
og da hun hørte, han talte om kjærlighed og var forelsket,
forstod hun det meste. Der kom en tredje ind, som
øjeblikkelig drog hende bort fra ham; ti hun vidste fra tegninger, han
måtte være en munk, og munke havde hun meget længtes til
at se. Munken gik så sagte, var så stille, ja, han havde et ret
gudfrygtigt væsen, han talte redeligt, langsomt, hun fulgte hvert
ord. Men med ét vender han sig og siger det modsatte af,
hvad han sagde før. – Gud, det er en skurk! hør, han er
en skurk, han ser jo også sådan ud! At ikke den unge, smukke
mand kan skjønne det! han kunde da i alle fald høre det!
"Han bedrager Dem!" hviskede hun halvhøjt. "Hys," sagde
den gamle kone. Nej, den unge mand hørte det ikke, han gik
bort i farlig tillid, de gik alle, – kun en gammel mand kommer
ind. Hvad er det? Når denne gamle mand taler, er det, som
den unge talte, og dog er det den gamle mand, – o, se der!
se der! Et lysende tog af hvidklædte piger, lydløst, to og to,
går langsomt gjennem kirken; hun så dem længe, efter at de
var forbi, – og for hendes erindring svævede et lignende syn
fra hendes barndom. Hun havde en vinter fulgt sin mor over
fjældet; vadende frem i den nyfaldne sne, skræmte de
uforvarende op et kuld ryper, som med ét fyldte luften foran dem;
hvide var de, hvid var sneen, hvid skogen, – længe efter strøg
alle tanker hvide forbi, og nu her en stund ligeså.

Men en af disse hvidklædte kvinder går frem alene med
en krans i hånden og knæler; den gamle har også knælet, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free