Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Syvende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbauset på hende. "Spiller, hvad vil det sige?" Hun lagde
ikke mærke til, at alle rundt om så på hende, at den gamle
kone var udsendt for at spørge; hun hørte ikke, man sad og
lo ad hende. – "Men de taler ikke som vi?" spurte hun, da
hun ikke fik svar. – "De er jo danske," svarede konen og
begyndte også at le. Da fattede hun, at den gode kone lo
ad hendes mange spørsmål, og hun taug; hun så uafbrudt
på tæppet.
Da det atter gik op, fik hun den store glæde at se en
erkebiskop. Det gik nu som før; hun fortabte sig således i
synet af ham, at hun ikke hørte et ord af, hvad han sagde.
Men da lød musik, o, så stille, så langt borte fra, men den
kom nærmere; det var sang af kvinder, spil af fløjter og
violiner og af et instrument, der ikke var guitar og dog som mange
guitarer, men blødere, fuldere, mere svingende toner, den hele
samlede harmoni skyllede ind i lange bølger, – og da alt var
blevet vuggende farver, kom toget, soldater med hellebarder,
kordrenge med røgelsekar, munke med lys og kongen med
krone på og ved hans side brudgommen, klædt i hvidt, – så
atter de hvide kvinder, strøende roser og musik foran bruden,
som var i hvid silke og med rød krans på håret; ved hendes
side gik en høj kvinde i purpurslæb med guldkroner og med
en liden strålende krone på håret, det måtte være dronningen!
Den hele kirke fyldtes af deres sang og farver, og alt, som nu
skede, lige fra brudgommen førte bruden til brudeskammelen,
hvor de knælede, mens hele følget knælede rundt om, og til
erkebispen kom i optog med sine korsbrødre, var blot nye
slyngninger i den farvede musikkjæde. –
Men som nu vielsen skulde foregå, rakte erkebispen sin
stav i vejret og forbød den; deres vielse var imod de hellige
forskrifter, de kunde aldrig i livet få hinanden, – o, himmelske
fader, forbarm dig! – bruden segnede, og Petra faldt også med
et skjærende skrig; ti hun havde rejst sig!
"Vand, kom med vand!" roptes rundt om. – "Nej," svarede
den gamle kone; "hun er ikke besvimet, det behøves ikke!"
– "Det behøves ikke," gjentog man; "stille!" – "Stille!"
roptes nede fra parket; "stille på balkonen!" – "stille!"
svaredes på balkonen. – "De må ikke ta Dem det så nær; det
er bare digt og tøv altsammen," hviskede den gamle kone;
"men madam Naso spiller udmærket."
"Stille!" ropte nu også Petra, hun var allerede dybt inde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
