- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
353

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hinanden, de omfavner hinanden, beskyt dem nu, gud i din
himmel!

Da rejser sig en larm af rop og lurer, brudgommen rives
fra hendes side, der kjæmpes for fædrelandet, han såres, han
hilser i døden til sin brud! – – Petra fatter først, hvad her
er sket, da bruden stille kommer gående ind – og ser hans
lig! Da er det, som alle smertens skyer vil samle sig over et
eneste punkt; men et blik adspreder dem: bruden ser op fra
den dødes bryst og beder om selv at måtte få dø! Himlen
åbner sig over dette blik, lysning falder, bryllupssalen er
deroppe, luk bruden ind! Ja, – hun kan allerede se derind; ti
fra hendes øje udgår fred som hin på høje fjælde. Da synker
øjenlågene: kampen havde højere løsning, deres trofasthed en
større kroning; hun er nu hos ham.

Petra sad længe stille; hjærtet var løftet i tro, styrke af det
store fyldte hende. Hun rejste sig fra alt, der var småt, hun
rejste sig op over frygt og smærte, hun rejste sig med smil
til alle, de var brødre og søstre; det onde, som adskiller, var
ikke til, det lå knust under tordenen. Man lo tilbage til hende;
det var jo hende, som havde været halvgal under komedien;
– men hun så ikke andet i deres smil end gjenskin af den
sejer, hun selv bar. I den tro, at de smilte i samfund med
hende, smilte hun så strålende tilbage, at de måtte smile med
hendes smil; hun skred ned ad de brede trapper mellem to
vigende rækker, der gav glæde tilbage af hendes glæde og
Skjønhed af den Skjønhed, der lyste over hende. Strålerne i
vort indre kan undertiden blive så stærke, at vi gir alt klarhed
om os, skjønt vi selv ikke kan se. Dette er verdens største
triumftog, at meldes, bæres og følges af sine egne lysende
tanker.

Da hun uden at vide deraf var kommen hjem, spurte hun,
hvad dette dog havde været. Der var flere tilstede, som kunde
forstå hende og gi hjælpende svar. Og da hun havde fåt sikker
besked om, hvad skuespil var og store skuespillere evnede, da
rejste hun sig og sagde: "Dette er det største på jorden, dette
vil jeg være."

Til deres forundring tog hun på sig og gik ud igjen; hun
måtte være alene og i det frie. Hun gik bort fra byen og i
stærk vind ud på den nærliggende pynt. Der larmede sjøen
opunder, men byen lå på begge sider af bugten i en lyståge,
bag hvilken de utallige enkelte blink arbejdede sammen uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free