- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
354

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Syvende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at kunne mere end gjennemilyse floret, de kunde ikke løfte.
Dette blev hendes sjæls billede. Det store dunkle under
hendes fødder gav i sin dumpe larm varsel fra et
ugjennemtrængeligt dyb; det gjaldt at synke didned, eller at være med
og prøve at lyse. Hun spurte sig selv, hvorfor hun aldrig før
havde følt disse tanker, og hun svarede sig selv, at det var,
fordi kun øjeblikkene havde magt i hende; men så følte hun
også, at hun havde magt i dem. Hun så det nu: ligeså mange
øjeblikke vilde der gives hende, som der hist var tindrende
blink, og hun bad gud om at få gjøre fyldest i dem alle,
så han ikke havde tændt noget forgjæves. Hun rejste sig,
fordi der gik isnende vind; hun var ikke længe borte, men da
hun gik hjem igjen, vidste hun, hvorhen hun gik.

*



Den næste dag stod hun udenfor direktørens dør. Et stort
skjænderi lød indefra; den ene stemme syntes hende at ha
lighed med elskerindens fra igår, den gik rigtignok nu i en
anden toneart, men den kuride dog bringe Petra til at bæve.
Hun ventede længe; da det aldrig vilde høre op, bankede hun
på. "Kom ind!" skreg en meget vred herrestemme, – "å!"
hvinede en damestemme, og idet Petra åbnede, så hun den
flygtende skræk af et opløst hår og en natdragt forsvinde
gjennem en sidedør. Direktøren, en lang mand med et par sure
øjne, for hvilke han skyndte sig at sætte et par guldbriller, gik
frem og tilbage i oprør. Hans lange næse herskede således
over hans ansigt, at alt det øvrige var til for dens skyld, øjnene
stak frem som to bøssepiber bag denne vold, munden var en
grav foran den og panden en let bro ifra den over til skogen
eller "forhugningerne". – "Hvad vil De?" han stansede tvært;
"er det Dem, som vil bli koristinde?" spurte han ilsomt. –
"Koristinde, – hvad er det?" – "Nå, så det ved De ikke,
ja, så; hvad vil De da?" – Jeg vil bli skuespiller." – "Så
det vil De – og ved ikke hvad en koristinde er, ja, så. –
Men De taler jo dialekt!" – "Dialekt, hvad er det?" – "Nå,
så det ved De heller ikke og vil dog bli skuespillerinde, ja så;
ja, det ligner nordmændene. Dialekt, d. v. s., at de taler ikke
som vi." – "Ja, men jeg har øvet mig på det hele morgenen."
– "Så, det har De; se, se! Lad mig høre!" Og Petra stillede
sig op og sagde som elskerinden igår: "Jaj helser daj, min
kjærlighedh, godh måren!" – "Jeg mener, fanden plager Dem;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free