Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Syvende kapitel - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for hvert skridt ligesom larmen bag hende, og da hun havde
nåd huset og slåt gadedøren i, nåd værelset og stængt efter
sig, måtte hun kaste sig i en krog og værge sig imod
ansigterne; hun slog dem tilbage med hænder, med trusler, sank
så udtømt sammen og fik stillere gråd – og var frelst.
Samme eftermiddag henimod kvælden rejste hun fra Bergen
ind igjennem landet. Hun vidste ikke selv, hvorhen, men hun
vilde did, hvor hun ikke var kjendt. Hun sad i en kariol
med sin kiste spændt bag på og en skydsgut oppe på den;
det øsregnede, hun sad sammenkrøben under en stor regnhat
og så bange opunder mod fjældet, derpå ned igjen mod
styrtningen ved hendes side. Skogen foran var en rugende
tågemasse, hvori det spøgede; i næste øjeblik skulde hun derind,
men tågen veg bestandig, efter hvert som hun drog imod den.
Et mægtigt drøn, der altid blev stærkere, øgede følelsen af, at
hun færdedes i en hemmelighedsfuld kreds, hvor alt havde
sin egen tydning og dunkle sammenhæng, og hvor mennesket
blot var en ræd gjennemrejsende, der måtte se, om han kunde
komme videre. Drønet kom fra flere fosse, der i regnvejret
var vokset op til kjæmper og nu kastede sig stødvis fra
fremspring til fremspring med uhyre bulder. Der vejen skulde frem,
var smale broer over; hun så det koge nedenunder i
hulningerne. Snart gik det i krumning og slyngning nedover; hist
og her lå en enkelt opdyrket flække, nogle torvtækte huse stod
sammen; så atter opad mod skogen og duren. Hun var våd,
og hun frøs, men hun vilde videre, så længe det var dag,
videre også den næste dag, altid dybere ind, til hun fandt et
sted, hun turde tro sig til. Dertil vilde han selv hjælpe
hende, han, den almægtige, som nu styrede gjennem mørket
og uvejret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
