- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
358

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dagen atter buskapen på marken, selv om den allerede var
indsat på vinterfodring; kreaturerne er da fede og kåde og
gjør det livligt på gården, når de om eftermiddagen tages ind.

Således kom de nedover raket, kjør, sauer og gjeder,
rautende, brækende, dansende under bjældeklang, ind til en stor
gård, netop som Petra skulde kjøre gården forbi. Vejret var
smukt, den lange, hvide træbygning lyste med alle sine høje
ruder i solen, og over husene stod fjældet, så indpakket af
furu, birk, hæg og rognetrær, og af vildklunger ude på
nabberne, at husene syntes lune deraf. Foran hovedbygningen på
siden mod vejen lå en have; den stod i stærk vækst af æble-,
kirsebær- og moreltrær, og langs gange og gjærder af ribs-,
stikkelsbær- og solbærbuske; men ud over dem alle ragede
nogle store, gamle asketrær med bred krone. Huset så ud
som et afgjemt rede inde mellem grenene og ikke til at nå
for andre end solen. Men netop dette afgjemte vakte længsel
i Petra, og da solen lyste på ruderne, og bjælderne lokkede
lystig, og da hun hørte, det var en præstegård, så greb hun
raskt i tømmerne: "Nej, her må jeg ind!" og vikede til siden,
op langs haven.

Et par finnehunde fløj rasende frem mod hende, som hun
kjørte ind på gårdspladsen, der var en stor, indbygget firkant
med fjøset lige mod hovedbygningen, en anden fløj af
hovedbygningen til højre og bryggerhus og borgerstue til venstre.
Gårdsrummet var nu fuldt af buskapen; men midt inde blandt
den stod en dame, temmelig høj og meget fint bygget; hun
havde tætsluttende klæder og et lidet silketørklæde over hodet;
rundt om hende samt opover hende var gjeder, hvide, sorte,
brune, brogede gjeder, hver med sin lille bjælde, tilsammen
stemt i treklang; hun havde navn til alle sine gjeder og noget
godt til dem i et fad, som budejen gjentagende fyldte. – Men
på den lave trap, som fra hovedbygningen førte ud til gården,
stod provsten med et fad salt i hånden, og foran trappen
gårdens kjør, der slikkede saltet af hans hånd og af stenhellen,
hvorpå han strøede. Provsten var ingen stor, men en
tætbygget mand med kort hals og kort pande; de buskede bryn
lå ud over øjet, der ikke gjærne så lige, men skjød nu og da
til siden med stor glans. Hans kortklippede, tykke hår var
gråt og stod op til alle sider, det vokste nedover nakken
næsten ligeså stærkt som på hodet; han bar intet halstørklæde,
men en skjorteknap, foran var skjorten åben, så det hårrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free