- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
359

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bryst stak frem; ej heller var den tilknappet på håndledene,
så linningen lå ud over de små, stærke, nu slimede hænder,
hvormed han gav salt; både hænderne og armene opover var
aldeles lådne. Han så fra siden skarpt på den fremmede
dame, som var steget af og havde arbejdet sig frem mellem
gjederne, til hun stod hos hans datter. Hvad de to talte om,
var det ikke muligt at høre for kreaturerne, hundene og
bjælderne; men nu så begge damer hen til ham, og med gjederne
omkring sig kom de mod trappen. En gjætergut måtte på tegn
af provsten jage kjørene væk. Signe, hans datter, ropte, –
og Petra måtte lægge mærke til hendes stemmes vellyd –:
"Far, her er en rejsende dame, som gjærne vilde hvile ud
hos os en dags tid." – "Hun skal være velkommen!" ropte
provsten til svar, gav fadet fra sig og gik ind i kontoret lige
ved siden af til højre, formodentlig for at vaske og fli sig.
Petra fulgte frøkenen ind i gangen, som egentlig var en
forstue, så lys og bred var den; gutten blev klareret, hendes tøj
indbaret, hun selv gjorde i et sideværelse lige mod kontoret
lidt omklædning og gik derpå ud igjen i gangen for at føres
videre frem i dagligstuen.

Hvilket lyst, stort værelse! Næsten hele væggen ud mod
haven var vinduer, det midterste fag tillige dør til haven.
Vinduerne var brede, høje og løb næsten helt til gulvet; men
de var opfyldte af blomster; blomster stod på forhøjningerne
helt frem over gulvet, blomster stod i vinduskarmerne tillige,
og i stedet for gardiner flettede vedbend nedover fra to små
blomsterhække højt oppi karmen. Da der nu stod buske eller
blomster udenfor, både under, ved siden af og op efter muren,
endelig foran, henne på plænen, så var det som at træde ind
i et drivhus, bygget midt i haven. Og dog havde man ikke
været i dette værelse et øjeblik, før blomsterne ikke såes;
men kirken, frit liggende på en høj til højre, var det, som
såes, og det blånende vand, som optog dens billede og
strømmede skinnende så langt bort imellem fjældene, at man ikke
vidste, om det var en indsjø eller en arm af havet, som buede
ind. Og så selve disse fjælde! Intet enkelt, men kjæder af
fjælde, den ene vældige ryg bestandig bagenom den anden,
som var her det beboedes grænse!

Da Petra atter drog øjet til sig, var alt i stuen blevet viet
af synet derude; det stod rent og let og gav blomsterramme
om et storladent maleri. Hun følte sig omgivet af noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free