- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
362

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hinanden: denne mangel på levemåde, uden videre at storme
ind i et andet værelse og der sætte sig for sig selv, havde kun
sidestykke i den adfærd at komme ind fra landevejen, bede
om at få bli der og gi sig til at tudskråle, så snart hun ikke
fik. Provsten gik efter hende, ikke for at tale til hende, men
tværtom for at lukke døren til bag hende. Han kom ganske
rød tilbage og sagde til datteren, som endnu stod ved ovnen:
"Har du set mage til fruentimmer? – Hvem er det? – Hvad
vil hun?" – Datteren svarede ikke straks; men da det skede,
var det endnu sagtere end faderen: "Hun bærer sig bagvendt
ad; men der er noget særsynt ved hende." – Provsten gik
op og ned og så mod døren; endelig stansede han og hviskede:
"Hun kan ikke være ved sin fulde forstand!" – og da Signe
ikke svarede, kom han nærmere og gjentog mere bestemt:
"Hun er gal, Signe, halvtosset, det er det særsynte ved hende."
Han gav sig atter til at gå, han kom i andre tanker, han havde
næsten glemt, hvad han sist sagde, da datteren endelig svarede
hviskende: "Det tror jeg dog ikke; men hun er vist meget
ulykkelig," hun bøjede sig ned over de tørre roser, som hun
endnu fingrede i. Stemmens klang så vel som bevægelsen vilde
for en anden intet påfaldende ha; men faderen blev straks
forandret, gik nogle gange op og ned, seende på portrættet, og
sagde endelig, men ganske sagte: "Mener du, fordi hun ser
ulykkelig ud, – – at mor vilde ha bedt hende bli?" – –
"Mor vilde ikke ha svaret før om nogle dage," hviskede
datteren og bøjede sig endnu dybere over roserne. Den sagteste
erindring om hende deroppe kunde, når datteren bredte den
således ud, få hint hårrige løvehode til at bli mygt som et
lams. Han følte straks sandheden, han stod som en skolegut,
der er grebet i fusk; han glemte at dampe og at gå, og langt
om længe hviskede han: "Skulde jeg be’ hende bli i nogle
dage?" – "Du har jo nu svaret." – "Ja, men ét er at
optage hende, et andet at lade hende være her i nogle dage." –
Signe synes også tænkte sig om, sagde endelig: "Du får gjøre,
som du synes."

Provsten vilde nok prøve forslaget endnu nøjere, idet han
atter gik op og ned nogle gange og røgte stærkt. Endelig
stansede han: "Vil du gå ind, eller skal jeg?" – "Det gjør
vist mest godt, når du går," sagde datteren og så mildt op.

Han var just ifærd med at ta i låsen, da en smældende
latter lød indenfra, – atter stilt, og derpå et helt brag af latter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free