- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
363

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

– Provsten, som var veget tilbage, for atter frem, og datteren
efter; ti hun derinde måtte være blevet syg.

Da døren var åbnet, så de Petra sidde, hvor hun havde
sat sig, og foran hende en opslået bog, som hun havde kastet
sig over uden at vide deraf. Hendes tårer havde trillet på
dens blade; hun så det og vilde tørre dem bort, da hun blev
var et udtryk af det saftige slags, som hun huskede fra sin
gadetid, men som hun aldrig havde trod, at nogen bog turde
ta i sin mund. Ganske forfærdet glemte hun at gråte, men
stirrede ned i bogen, – hvad kunde dette dog være for
galskab! – hun læste med åben mund, det blev bare værre og
værre, så grovt, men så uimodståelig morsomt, at det var
umuligt andet, hun måtte læse mere: hun læste, til hun intet
andet sansede, hun læste sig fra både sorg og sut, både stund
og sted – hos gamle fader Holberg; ti ham var det! Hun lo,
hun skoggerlo, – selv nu, da provsten og hans datter stod over
hende, så hun ikke deres alvor, huskede ikke sit ærend, men
lo og spurte: "Hvad er det, hvad i al verden er det?" hun
slog selv op titelbladet.

Da blegnede hun, så op på dem og ned igjen i bogen på
de kjendte slyngninger; – der er ting, der træffer hjærtet som
en kugle, ting, man trodde at være flygttet hundre mil ifra,
men ser lige foran sig; – her på første blad stod skrevet:
"Hans Ødegaard." Rød som blod ropte hun: "Er bogen hans?
– Kommer han hid?" hun rejste sig. – "Han har lovet det,"
svarede Signe, – og nu huskede Petra, at det var en
præstefamilje i Bergens stift, som han havde været sammen med i
udlandet, hun var kun rejst i en runding, hun var faret lige
mod ham. "Kommer han kanske snart? Er han her kanske?"
hun vilde straks fly videre. – "Nej, han er jo syg, sagde
Signe. – "Ja, det er sandt, han er syg," sagde Petra
smertelig og sank sammen.

"Men sig mig," udbrød Signe, "De skulde da vel ikke
være –" "Fiskerjenten?" fuldførte provsten. Petra så bønlig
op på dem. "Jo, jeg er Fiskerjenten," sagde hun.

Men hende kjendte de godt; ti Ødegaard havde jo ikke talt
om andet. "Det er en anden sag," sagde provsten, – han
skjønnede, her var noget istykker, som havde venners hjælp
behov: – "bliv her så længe!" sagde han. – Petra så op,
hun så det blik, hvormed Signe takkede ham; dette gjorde
hende så godt, at hun gik bort, tog begge Signes hænder (ti

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free