- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
364

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mere turde hun ikke) og sagde, skjønt med undselighed: Jeg
skal sige Dem alt, straks vi to er alene."

En time efter kjendte Signe hele Petras historie, som hun
straks meddelte sin far. På hans råd skrev Signe samme
dag til Ødegaard og vedblev dermed, så længe Petra var i
deres hus.

Men da Petra den kvæld lagde sig til hvile i den svære
dunseng, i et lunt værelse med knitrende birkeved i ovnen og
det Ny Testamente lagt mellem de to lys på det hvide
natbord, – takkede hun, idet hun greb bogen, sin gud for alt,
det onde som det gode.

*



Provsten havde som ung mand med en brændende ånd og
evne til veltalenhed ønsket at bli præst; hans formuende
forældre havde været derimod; de så ham helst vælge, hvad de
kaldte en uafhængig livsstilling; men deres modstand gav
ham kun større iver, og da han var færdig, drog han
udenlands for at studere videre. Under et foreløbigt ophold i
Danmark kom han til oftere at træffe sammen med en dame, som
tilhørte en trosretning, der ikke var ham stræng nok og
derfor meget imod; han vilde idelig indvirke på hende; men den
måde, hvorpå hun da så på ham og derved bragte ham til
taushed, kunde han siden ikke glemme under hele sit ophold
i udlandet! Da han kom tilbage, søgte han hende straks op.
De omgikkes og vokste i hinandens yndest, til de blev
forlovede og straks efter gifte. Nu viste det sig imidlertid, at
hver havde havt sin sidetanke; han havde foresat sig at drage
hende med al hendes ynde over i sin mørkere lære, og hun
havde været så barnlig sikker på at kunne få hans kraft og
veltalenhed over i sit trossamfunds tjeneste. Hans første
allersagteste forsøg blev mødt af hendes første allersagteste; –
han drog sig tilbage, skuffet, mistænksom. Hun var snar nok
til at se det, og fra den dag gik han og vogtede på hendes
forsøg, og hun gik og vogtede på hans. Ingen af dem gjorde
dog et eneste mere; ti de var begge blevne bange. Han var
bange sin egen lidenskabelige natur, og hun var bange, at hun
ved et fejlagtigt forsøg skulde forspilde sig lejligheden til at
drage ham; ti hun opgav aldrig håbet, det var blevet hendes
livs opgave. Men aldrig kom det til kamp; ti hvor hun var,
kjæmpedes ikke. Sin arbejdende vilje, sin sammenpressede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free