- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
365

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ottende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lidenskab måtte han dog gi udslag, – og så skede det, hver
gang han kom på prækestolen og så hende sidde nedenunder.
Menigheden droges ind med ham som i en hvirvel, han
hilsede den, og snart den ham. Hun så det og lod sit bange
hjærte hvile ud i velgjørenhed – og senere, da hun blev mor,
hos datteren, som hun tog i sin legemlige og åndelige favn og
bar til sine stille timer. Der gav hun, der modtog hun, der
vuggede hun sit eget store barn i barnets uskyld, der holdt
hun kjærlighedens fest, og derfra kom hun tilbage til ham, den
strænge, med kvindens og kristendommens forenede blidhed,
og da var det jo ham umuligt at sige noget, som ikke faldt
godt. Han måtte jo elske hende over alt på jorden, men desto
mere sorgfuld blev han, desto stærkere blødte det i ham, at
han ikke kunde hjælpe hende i hendes saligheds sag. Med
moderens stille ret tog hun også barnet bort fra hans religiøse
undervisning; barnets sange, barnets spørsmål var ham snart
en ny og dyb kilde til smerte, – og når han nu på
prækestolen kunde være hidset til hårdhed af sin voldsomme
sindsbevægelse, modtog hustruen ham, idet de gik hjem sammen,
blot med endnu større mildhed; øjnene talte, men munden ikke
med et ord. Og datteren hang sig ved hans hånd og så på
ham med øjne, som var moderens.

Om alt blev talt i dette hus, kun ikke om det, som var
roden i alle deres tanker. Men en så rystende spænding kunde
i længden ikke holdes ud. Hun smilte vel endnu, men alene
fordi hun ikke vovede at gråte. Da den tid nærmede sig, at
datteren skulde forberedes til konfirmationen, og han altså med
sit embeds ret kunde drage hende ligeså stille over i sin
undervisning, som moderen hidtil havde holdt hende i sin, da steg
spændingen til det yderste, og efter den prækensøndag, hvorpå
indtegning af konfirmander var tillyst, blev moderen syg,
omtrent som man ellers blir træt. Hun sagde smilende, at nu
kunde hun ikke gå mere, og nogle dage senere, lige smilende,
at nu kunde hun heller ikke sidde. Hun vilde altid ha
datteren hos sig, skjønt hun ikke kunde tale med hende; ti hun
kunde jo se hende. Og datteren vidste, hvad hun helst vilde;
hun læste for hende af livets bog og sang for hende hendes
barndoms salmer, de nye, liflige fra hendes trossamfund.
Provsten fattede længe ikke, hvad her forberedte sig; men, da han
fattede det, tabte han alle tråde, han kunde kun samle sig i
ét, at få høre hende sige noget til ham, blot nogle ord, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free