- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
367

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Niende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

år, nemlig begyndt med en spaseretur og efter frokosten en
times tid spil og sang, dernæst sprog eller anden undervisning,
så lidt syslen med i husholdningen. Om eftermiddagen hver
for sig på sit værelse, Signe netop idag ifærd med at skrive
til Ødegaard, efter hvem Petra aldrig spurte, ligesom hun
aldrig vilde høre tale om fortiden. Henimod mørkningen en
kjælkefart, og nu ind for at samtale eller synge eller senere
læse højt. Det var hertil, provsten altid kom ind. Han læste
udmærket, og hans datter ikke mindre; Petra lærte sig begges
måde, men især begges sprog. Signes udtale og tonefald havde
en sådan vellyd for hendes øre, at de gav gjenlyd, når hun
gik alene. Petra holdt i det hele Signe så højt, at en mand
vilde ha taget fjerdeparten for stormende elskov; hun gjorde
også ofte Signe rød. Idet provsten eller Signe hver kvæld
læste højt (Petra var ikke at formå dertil), havde de
gjennemgåt den nordiske litteraturs hoveddigtere og efterhånden vundet
videre ud i den store litteratur. De dramatiske værker læstes
helst. Netop som de i kvæld skulde tænde lamperne for at
begynde, kom kjøkkenjenten ind og sagde, at der var en ude,
som havde en hilsen til Petra. Det viste sig at være en
sjømand fra hendes fødeby; hendes mor havde pålagt ham at
søge hende, da han skulde på de kanter; han var nu gåt en
mils vej og måtte skynde sig afsted igjen, da fartøjet skulde
sejle. Petra fulgte ham på vej, hun vilde tale mere med ham;
ti han var en trofast mand, som hun kjendte. Aftenen var
temmelig mørk, der var også mørkt på gården i alle vinduer
undtagen i ildhuset, hvor de havde storvask; på vejen såes
intet lys, knapt nok vejen kunde sees, før månen var istand
til at vinde sig op over fjældene; men hun gik tappert med og
ind i skogen, skjønt det skyggede stygt mellem granerne. En
nyhed havde især lokket hende til at følge; sjømanden havde
nemlig fortalt hende, at Pedro Ohlsens mor var død, hvorefter
han selv havde solgt huset og flyttet op til Gunlaug, hvor han
bodde på Petras kvist. Dette var næsten to år gammelt, men
moderen havde ikke nævnt et ord derom. Nu kunde
imidlertid Petra skjønne, hvem det var, som skrev brevene for
moderen, hvorom hun ofte, men altid forgjæves havde spurt hende;
ti på hvert brev stod stadig til slut: "og en hilsen fra den, som
skriver brevet." Sjømanden havde i ærend at spørge, hvor
længe hun skulde bli i præstegården, og hvad hun videre vilde
foretage sig. Petra svarede på det første, at det vidste hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free