- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
368

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Niende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke, og på det andet, at han skulde sige moderen: der var
bare ét i verden, hun vilde, og fik hun ikke det, blev hun
ulykkelig sin levetid; men for det første kunde hun ikke sige,
hvad det var.

Mens Petra gik og talte med sjømanden, sad provsten og
Signe tilbage i dagligstuen og talte om hende, i hvem de begge
var inderlig glad. Da kom rådsdrengen ind, og efter at ha
gjort rede for dagen, spurte han, om der var nogen af dem,
som vidste af, at den fremmede jomfru om natten gik ned fra
sit kammer og op igjen efter en taugstige. Han måtte
gjentage det tre gange, før nogen af dem forstod, hvad han mente;
ti han kunde ligeså gjærne ha meldt, at hun gik op og ned i
månens stråler. Der var mørkt i stuen, og nu blev det
aldeles stilt; ikke engang provstens pibe hørtes. Endelig måtte
han spørge, og med en viss dump klang i stemmen: "Hvem
har set det?" – "Det har jeg set. Jeg var oppe og gav
hestene; klokken kunde være omkring et." – "Hun gik ned
ad en taugstige?" – "Og op igjen." – Atter lang stilhed.
Petra havde værelse ovenpå, i det hjørne, som vendte ud mod
indkjørselen; hun var ene deroppe, ingen havde værelse på
den side uden hun. Her kunde altså ikke være nogen
misforstaaelse. "Det har vel været i søvne," sagde gutten og
vilde drage sig tilbage. – "Men taugstigen kan hun dog ikke
ha laget i søvne," sagde provsten. – "Nej, det var, hvad også
jeg syntes; derfor tænkte jeg, det var rigtigst at sige det til
han far; jeg har ikke sagt det til nogen anden." – "Er det
flere end dig, som har set det?" – "Nej, men om han far
tviler, kan vel taugstigen være vidne; ligger den ikke deroppe,
så har vel jeg set fejl." – Provsten rejste sig straks. "Far!"
bad Signe. – "Kom med lys!" svarede provsten på en måde,
som ingen modstand tillod. Signe tænkte det selv; "far!" bad
hun én gang til, da hun gav ham det. – "Ja, jeg er også
hendes far, så længe hun er i mit hus; det er min pligt at se
efter." – Provsten gik foran med lyset, Signe og rådsdrengen
efter. På det lille værelse var alt i orden; kun lå på bordet
foran sengen en hel række bøger, den ene opslåt ovenpå den
anden. – "Læser hun om natten?" – "Jeg ved ikke; men
hun slukker aldrig sit lys før klokken et." – Provsten og
Signe så på hinanden; man skiltes på præstegården om
kvælden klokken ti, halv elleve, og man samledes igjen om
morgenen kl. seks, syv. – "Ved du noget derom?" Signe svarede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free