Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke. Men rådsdrengen, som lå på knæ i krogen og grov,
svarede derfra: "Hun er jo ikke alene." – "Hvad er det,
du siger?" – "Nej her er altid nogen hos hende, som taler
med hende; ofte er de meget højrøstede; jeg har hørt hende
både be’ for sig og true. Hun er vel i magten på en,
stakkar!" Signe vendte sig bort, provsten var blevet ligbleg. "Og
her er stigen," sagde rådsdrengen videre, han drog den frem
og rejste sig. To klædessnorer var sammenføjede af en tredje,
som slog knude, løb tværtover og slog med en halv alens
afstand atter en knude, og over igjen, og dette så længe, til
stigen var laget. – Man tog den opmærksomt i øjesyn. "Var
hun længe borte?" spurte provsten. – Rådsdrengen så på
ham: "Hvorledes borte?" – "Var hun længe borte, da hun
var kommen ned?" – Signe stod og skalv af kulde og frygt.
– "Hun gik ingensteds hen; hun gik op igjen." – "Op igjen?
– Hvem gik så bort?" – Signe gjorde en bevægelse og brast
i gråd. – "Der var nok ingen hos hende den kvæld; det var
igår." – "Ingen på stigen altså uden hende?" – "Nej." –
"Og hun gik ned og straks op igjen?" – "Ja." –
"Hun har altså villet prøve den," sagde provsten og drog
pusten ligesom lidt lettet. – "Ja, før hun lod nogen anden gå
den," føjede rådsdrengen til. – Provsten så på ham: "Så
mener du, dette ikke er den første, hun har laget?" – "Nej,
– hvorledes kunde ellers folk være kommen op til hende?"
– "Er det længe, du har vist, at der kom nogen til hende?"
– "Ikke før i vinter, da hun tog på at bruge lys; det faldt
mig ikke før ind at gå hidned." Provsten spurgte strængt:
"Altså, du har vidst det den hele vinter; – hvorfor har du
så ikke før sagt det?" – "Jeg tænkte, det var en af husets
folk, der var hos hende; – men da jeg igår nat så hende på
stigen, skjønnede jeg først, det måtte være andre. Havde jeg
før skjønnet det, havde jeg også før sagt det." – "Ja, det er
klart nok, hun har skuffet os alle!" – Signe så bønlig op. –
"Hun burde vel ikke ligge så langt fra folk," mente
rådsdrengen; han viklede stigen op. – "Hun burde ikke ligge længer
nogensteds her i huset," sagde provsten og gik, de andre efter.
Men da han var kommen ned og havde sat lyset fra sig på
bordet, kom Signe og kastede sig ind til ham. – – "Ja, mit
barn, dette er en hård skuffelse."
En stund efter sad Signe i sofahjørnet med et
lommetørklæde for sine øjne, provsten havde tændt sin pibe og gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
