- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
372

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Niende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kom til gangdøren, men der tog atter Signe hende; da vendte
Petra sig for at kjæmpe, hun vilde bort for hver pris; hun
lo, mens hun brødes, men der hang tårer i hendes øjne, –
da slap Signe, – Petra ud, men Signe efter. Begge ind på
Signes kammer.

Der tog Signe hende om halsen, og Petra slog sine arme
om hende. – "Gud, ved I det?" hviskede hun. Og Signe
hviskede igjen: "Ja, vi var deroppe med rådsdrengen, han
havde set dig, – og vi fandt stigen!" – Nyt skrig og ny
flugt, men denne gang blot hen i sofahjørnet, hvor hun gjemte
sig. Signe kom snart efter, hun lagde sig halvt over hende
og fortalte ind i øret på Petra den hele opdagelsesrejse med
dens brændende følger; – det, som for en stund siden havde
kostet hende både tårer og frygt, syntes hende nu så morsomt,
at hun fortalte det med lune, Petra hørte og stoppede ørene,
så op og gjemte sig skiftevis. Da Signe var færdig, og de
atter begge havde sat sig sammen der i mørket, hviskede
Petra: "Ved du, hvad det er? – – Jeg kan umulig sove
klokken ti, når vi går hver til sit; det, vi har læst, har endnu
for megen magt over mig. Så lærer jeg det udenad, alt det
beste af det; jeg kan på den måde hele scener udenad og
læser dem højt for mig selv. Da vi kom til Romeo og Julie,
syntes mig dette det dejligste på jorden; jeg blev vild og gal,
jeg måtte prøve hint med taugstigen, jeg havde aldrig før tænkt,
at man kunde komme op og ned ad en taugstige, – – jeg
fik fat i nogle snorer, – og så har den skjælm stat nede og
set på! – Ja, det er ikke til at le ad, Signe, det er så guttet;
jeg blir heller aldrig andet end en gut, – og nu er jeg
naturligvis imorgen til eventyr for hele bygden!" Men Signe, som
atter var kommen i latter, faldt over hende med kys og klap
og løb ud: "Nej, dette må far vide!" – "Er du rasende,
Signe!" – den ene efter den anden kom ligeså flyvende ind
igjen, som de havde faret ud. I stuen rendte de næsten
provsten overende, som just skulde ud for at se, hvor de var
bleven af. Signe begyndte at fortælle, Petra med et skrig ud
igjen, men sansede udenfor døren, at hun netop burde være
blevet for at hindre Signe i at fortælle, – vilde så ind igjen,
men provsten holdt døren, det var ikke at tænke på at få den
op, og så dunkede hun på udenfra med begge hænder, sang,
trampede for at overdøve Signe, som blot talte højere, og da
provsten havde hørt alt og var kommen i samme latter og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free