Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næste dag, lørdag, var provsten som sædvanligt oppe før
syv, gik sig en morgentur rundt om til sine arbejdere og
videre ud og kom hjem i lysningen. Han så da, just som
han gik forbi huset ind til gården, en opslåt stilebog eller
noget sådant, som formodentlig var kastet ud igår af Petras
vindu og ikke fundet, fordi den havde sneens farve. Han tog
bogen og bar den ind med på kontoret; da han bredte den
ud for at tørre den, så han, det var afskedigede franske
stiløvelser, hvori nu stod vers. Han tænkte ikke på at se disse
vers, men traf det ord: "Skuespillerinde" skrevet op og
ned, ned og op, det stod overalt, – det stod også i versene.
Han satte sig tilrette for at se nøjere på dette.
Efter mangehånde tilløb og udstrygninger fandt han følgende
rimeri, der dog endnu var rettet, men kunde læses:
Jeg må sige dig ét, du kjære,
og det er, hvad jeg vil være.
Jeg vil være skuespillerinde,
jeg vil vise verden en kvinde,
hvordan hun lider, hvordan hun ler,
hvordan hun elsker, hvordan hun be’r,
hvordan hun er, når hun er yndig,
hvordan hun er, når hun er syndig.
O gud hjælpe mig dertil
at bli det eneste, jeg vil!
Lidt nedenfor atter følgende:
Kan jeg ikke være din tjenerinde?
kan jeg ikke, gud, få dit minde?
Så nedenfor, vistnok som randgloser til en digtning, de for
nogle måneder siden havde læst:
O, at gå som elverpige,
elverpige,
måneskin og tågestige,
tågestige,
liste frem og atter vige,
atter vige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
