Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Niende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dræbe ham, som ind vil kige,
ind vil kige –
– – nej det var synd, lirum, larum, ba!
Og efter mangfoldige udstrygninger og overskrivninger,
tegninger og noder:
Hop, så, så, – hop, så, så,
danse med dem alle, men aldrig la’ sig ta!
Tra, la, la, – tra, la, la,
være nummer én, men ingen ville ha!
Derefter tydelig og klart følgende brev:
Hierte Henrich!
Synes dig ikke, at du og jeg ere de klogeste udi den hele
comoedie? Der gjøres os stor fortred, men det vil ikke
sige; jeg engrasserer dig til at gå på mascarade med
mig i morgen aften; ti jeg har endnu aldrig været der, og jeg
længes efter nogen rigtige galskaber; her udi huset er det så
stille og traurigt.
Du est en stor skielm, Henrich, – hvor færdes du? for
her sidder
din Pernille.
Endelig stod med store bogstaver, tydelig og flere gange op
igjen, følgende vers, hun måtte ha fundet etsteds og nu vilde
lære udenad:
Ak, det store hen mig drager,
i mit bryst det truer, jager.
Høje tanker højt at male,
kræfter for med kraft at tale,
af de dulgte kilder øse,
Loke binde, Balder løse –
dertil hjælp i miskundhed,
du, som lagde trangen ned!
Der stod også meget andet, men provsten læste ikke mere.
Altså var det for at bli skuespillerinde, hun var kommen i
hans hus og havde taget undervisning af hans datter. Det var
for dette hemmelige mål, hun hver kvæld så begjærlig hørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
