- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
377

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Niende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Så jagedes klaveret op i storm, og ud af den brusede følgende
sang:

                Tak for dit råd,
                men jeg lægger min båd
                ind i brændingens brus
                til den fristende sus.
        Om end rejsen skal blive den siste, jeg gjør,
        jeg må prøve, hvad ikke jeg prøvede før.
                Ej blot til lyst
                jeg forlader din kyst,
                jeg må storsjøen nå,
                jeg må havstyrten få,
        jeg må kjølen se, når det krængende skjær’,
        jeg må friste, hvor langt og hvor længe det bær’!

Nej, dette blev præsten for galt, han trev i forbifarten bogen
fra Signes hånd, han stormede mod døren, og denne gang holdt
hun ham ikke tilbage. Han for lige hen til Petra, kastede bogen
på pianofortet foran hende, vendte og gjorde et slag bortover
gulvet. Da han kom tilbage, var hun stat op, hun holdt bogen
trykket til brystet og så med forvildet blik til alle sider. Han
stansede for at sige hende fuld besked, men hans vrede over
i to år at være brugt af denne snedige ungdom, og især over,
at hans varme, hengivne datter var holdt for nar, kom så
voldsomt, at han ikke straks fandt ord, og da han fandt dem,
selv følte, at de var for hårde. Efter at ha gjort endnu et
slag bortover gulvet og endnu engang være kommen lige til
hende, blodrød i synet, vendte han hende ryggen og gik uden
en ytring ind på kontoret. Da han kom did, var Signe gåt.

Hele denne dag var hver hos sig. Provsten spiste alene
til middag, ingen af pigerne kom ind. Petra var på
husholderskens værelse, som efter ildebranden var hende lånt; hun
havde forgjæves og overalt søgt Signe for at forklare sig; men
Signe var neppe på gården.

Petra følte, at hun stod foran en afgjørelse. Hendes livs
hemmeligste tanke var slidt fra hende, og man vilde tiltvinge
sig en indflydelse på den, som hun ikke kunde tilstede. Hun
kjendte best selv, at skulde hun opgive dette mål, drev hun
afsted for lejligheds vind. Hun kunde være glad mellem glade,
fortrolig mellem fortrolige, sikker i alt, men det var i kraft af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:24:25 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free