- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
384

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tiende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke tilgiver vi det, – Petra kunde ikke mere, enten måtte
hun skrige eller løbe!

Da lød dombjælder på vejen; snart såes en ulveskindsklædt
mand i spidsslæde med skydsgut bagpå at suse forbi foran
haven og ind i gården. – Alle drog pusten lettere og lyede
efter befrielse! De hørte den kommende i gangen, han drog
rejsestøvler og klæder af og talte med pigen, der hjalp ham;
provsten rejste sig for at gå imod ham, men vendte om for
ikke at sætte de to piger alene; – atter talte den fremmede
i gangen og nu nærmere, så stemmen bragte alle tre til at se
op, men Petra til at rejse sig og nagle øjnene i døren. –
Der bankedes på; – "kom ind!" – sagde provsten i bevægelse,
en mand med lyst åsyn og briller stod i døren, Petra gav et
skrig og sank ned igjen: – det var jo Ødegaard.

Han kom ikke uventet for provsten og Signe; ti han var
ventet til præstegården til julen, skjønt ingen havde sagt Petra
det; men at han kom netop nu, var jo forsynets førelse, det
føltes straks af dem alle.

Petra sansede intet, før han stod foran hende og holdt
hendes hånd. Han vedblev at holde den, men sagde intet,
heller ikke hun; – hun kunde ikke engang rejse sig. Men
der kom to tårer trillende ned ad kinderne, mens hun
vedblev at se på ham. Han var meget bleg, ellers ganske rolig
og kjærlig; han drog sin hånd ud igjen, gik nedover gulvet
og siden bort til Signe, som var krøbet ind imellem sin mors
blomster i det borteste vindu.

Petra længtes efter at være alene, hun drog sig derfor
tilbage. Signe fik travelt i huset, hvorfor provsten og Ødegaard
satte sig på kontoret med et glas, som den rejsende trængte
til. Her fik han i korthed, hvad de siste dage havde bragt,
blev meget tankefuld derved, men ytrede intet. De blev også
på en egen måde afbrudt.

*



Foran vinduerne kom to kvinder og tre mænd gående, en
efter en, og provsten så dem neppe, før han sprang op: "Der
er de igjen! – Nu må vi ha tålmod." – Ind kom først
kvindfolkene, så mændene, langsomt, taust. De stillede sig op langs
væggen under boghylderne og midt imod sofaen, hvor
Ødegaard sad. Provsten satte stoler frem og hentede flere fra
stuen; de satte sig også alle med undtagelse af en ung mand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free