Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tiende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bymæssig klædt, som vægrede sig og blev stående op efter
dørkarmen, – ikke uden et trodsigt udtryk og med begge
hænder i lommen.
Efter en lang taushed, hvori provsten stoppede sin pibe,
og Ødegaard, der ikke røgte, tog dem i øjesyn, begyndte
endelig en lyslet, bleg kone på henved 40 år samtalen. Hendes
pande var temmelig smal; hendes øjne store, men sky; de
vidste ikke ret, hvor de skulde holde sig. Nu sagde hun:
"Han far holdt en vakker præken idag, det høvede, hvad vi
just tænkte på; – for vi på Øygarene har i det siste talt
meget om fristelse." – Hun sukkede; en mand med et kort,
knapt underansigt og et stort, bredt overansigt sukkede også:
"Herre, vogt vore veje! Bortvend mine øjne, at de ikke ser
til forfængelighed!" – Og Else, hun, som først havde talt,
sukkede atter og sagde: "Herre, hvormed skal en ung holde
sin sti ren, at han går efter dit ord?" – det klang i hendes
mund noget underlig; ti hun var ikke længer ung. Men en
midaldrende mand, som sad med hodet på skakke og vuggede,
idet øjenlågene aldrig var rigtig løftede, sagde som ud af
halvsøvne:
For fristelser og satans stød
ej nogen fri kan være,
som haver part i Jesu død
og Kristi navn vil bære.
Provsten kjendte dem for godt til ikke at vide, at dette
blot var indledning; derfor ventede han, som om ingenting var
sagt, skjønt der atter faldt lang stilhed med sukke.
En lav kvinde, som blev endnu lavere derved, at hun
ludede, og som var indtullet i en så urimelig mængde
tørklæder, at hun så ud som en pakke – ansigtet var aldeles
borte –, begyndte nu at rugge og flytte sig og lod endelig et
par "hm, hm!" høre. Straks skræmtes den lyse kone op og
sagde: "Det er slut på al slags spil og dans i Øygarene nu;
– men – –" hun stansede igjen, hvorimod Lars, han med
det store overansigt og det korte underansigt, holdt frem:
"– Men nu er der én mand, nemlig han Hans Spillemand,
som ikke vil slutte." – Da også Lars betænkte sig på
resten, kom den unge mand med den: "For han ved, at også
provsten har et spil, hvorefter de både danser og synger her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
