- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
386

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tiende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i præstegården." – "Det kan vel ikke være større synd for
ham, end det er for provsten," sagde Lars. – "Det er så, at
provstens spil nok er dem til fristelse," sagde Else varsomt,
som for at hjælpe på det. Men den unge mand lagde
stærkere til: "Det forarger de umyndige, som skrevet står: hvo
som forarger en af disse små, ham var det bedre, at der
hængtes en møllesten om hans hals, og at han nedsænktes på
havsens bund." – Og Lars afløste ham: "Vor begjæring til
dig er derfor, at du sender bort spillet dit eller brænder det
op, så det ikke er til forargelse –" – "for dine sognebørn,"
lagde den unge mand til.

Provsten dampede og pustede og sagde endelig med
hørligt stræv for at være rolig: "Mig er dette spil ikke til
fristelse, mig er det en vederkvægelse og frigjørelse. – Nu ved
I, at det, som kan frigjøre vor ånd, bringer os nærmere til
at modtage og forstå; derfor tror jeg ganske vist, at sådant
som dette spil er mig til hjælp." – "Og jeg ved, der er
præster, som ifølge Pauli ord alligevel vilde forsage derfra,
når sognebørn bad derom," sagde den unge mand. – "Kanske
jeg også før har forståt hans ord så," svarede provsten; "men
nu ikke længer. Man kan vel forsage en vane eller et behag;
men man skal nødig gjøre sig ensidig eller tåbelig med de
ensidige og tåbelige. Jeg handler da ikke alene ilde mod mig
selv, men også mod dem, jeg skal være til eksempel; ti jeg
gir dem jo et galt eksempel, et eksempel mod min
overbevisning." Provsten kunde sjælden gi så lang udvikling udenfor
prækestolen. Han lagde til: "Jeg vil ikke udlevere mit spil,
ikke brænde det; jeg vil høre det ofte; ti jeg har ofte trang
til det, og jeg vilde ønske, at også I stundimellem i al
uskyldighed frigjorde eders ånd ved sang, ved spil, ved dans; ti jeg
holder sådant for godt og rigtigt."

Den unge mand bøjede hodet til siden "Tvi!" spyttede han.

Provsten blev blodrød i ansigtet, og der blev meget stilt.
Da satte den vuggende i med høj røst:

        "O herre, min Gud, jeg finde kan,
        det volder angest og kvide
        hos fattig og rig, hos kvind’ og mand
        sit kors tålmodig at lide.
        Ti kjød og blod er skrøbelig’,
        det kunde vi alle vide, –"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free