- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
387

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson With: Moltke Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tiende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og dernæst Lars med blid stemme: "Så du siger, at spil
og sang og dans er rigtig, du; nå! – – Så det er rigtigt at
vække satan gjennem sanserne; nå! – Så det siger vor præst;
– ja, så ved vi det da! – – Nå, så han siger, at alt sligt,
som sker i ledigang og sanselighed, er til frigjørelse og hjælp,
– – at det, som er til fristelse, er rigtigt!" – Men nu skyndte
Ødegaard sig; ti han så på provsten, at dette tog galt på vej:
"Sig mig, min gode mand, hvad det er, som ikke er til
fristelse?"

Alle så mod ham, fra hvem disse sikkert afklippede ord
kom. Spørsmålet var i sig selv så uventet, at Lars vidste i
en håndvending ikke, hvad han skulde svare; heller ikke de
andre. Da lød det som op af en brønd eller ud af en
kjælder: "Det er arbejde." – Røsten kom fra de mange
tørklæder, det var Randi, som for første gang lagde sit ord ind.
Et sejerssmil drog op over Lars’s korte underansigt, den lyse
kone så i tro til hende, selv den unge mand, som stod op
efter dørkarmen, mistede et øjeblik den spodske krumning af
læben. Ødegaard forstod, at her var hodet, skjønt det ikke
var til at se.

Han henvendte sig derfor til hende: "For at arbejde kan
være uden fristelse, hvordan skal det så være?" Hun vilde
ikke svare herpå, men den unge mand svarede:
"Forbandelsen lyder: I dit ansigts sved skal du æde dit brød; det skal
altså gi sved og møje." – "Og intet uden sved og møje? For
eksempel ingen fordel?" – Herpå vilde heller ikke han svare;
men nu følte det knappe underansigt kald: "Jo, så megen
fordel, som du kan få." – "Men så må der dog også ligge
fristelse i arbejde, nemlig fristelse til for stor fordel?" I denne
snævring kom undsætning fra det dybe: "Så er det fordelen,
som frister, og ikke arbeidet." – "Ja, hvad vil det sige, når
arbejdet overdrives for fordelens skyld?" Hun krøb ind igjen,
men Lars kom ud: "Hvad vil det sige, at arbejdet overdrives?
– "Jo, når det gjør dig til et dyr, når det binder dig i
trældom." – "Det skal være trældom," sagde han, som vilde ha
sveden. – "Men kan det som trældom føre til gud?" –
"Arbejde er gudsdyrkelse!* ropte Lars. – "Tør du sige det
om alt dit arbejde?" Lars taug. – "Nej, vær rimelig og
indrøm mig, at for fordelens skyld kan arbejdet overdrives,
som om vi kun levede for det. Altså er der også fristelse
i arbejde." – ,Ja, det er fristelse i alt, børn, – der er fristelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorfort/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free