- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
390

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tiende kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Hør nu, Erik, kan du ikke tie, må du gå udenfor med
resten. – Hvor var det nu, vi slap?" Men Ødegaard havde
med stor munterhed fulgt Erik, og han huskede det ikke. Da
lød det fredelig fra de mange tørklæder: Jeg sagde, at det
kan ikke eje hvile eller være frugt af arbejde, det, som –"
– "Nu husker jeg: som der var fristelse i, – og så kom
Erik og beviste, at der kan også være fristelse i bønnen. –
Lad os derfor se på, hvad hine ting ellers kan føre med sig.
Har I lagt mærke til, at glade folk arbejder bedre end
tungsindige? Hvorfor?"

Lars mærkede, hvor dette stilede hen, og sagde derfor:
"Det er troen, som gjør glad." – "Ja, når den er lys; men
har du ikke set, at troen kan gjøre så mørk, at verden om os
kan bli til et tugthus?"

Den lyse kone drog så idelig suk i suk, at de mange
tørklæder tog på at røre sig derved; Lars så også skarpt på
hende, og hun taug. – Ødegaard gik videre: "Bestandig det
samme, enten det er arbejde, bøn eller leg, gjør dum og mørk.
Du kan grave i jorden, til du blir dyr, bede, til du blir en
vane-munk, lege, til du blir en slap lededukke. Men bland
det nu! I skiftet styrkes sind og tanke; derved monner dit
arbejde, og din tro lysner." – "Vi skal altså til at holde os
glade nu!" sagde det unge menneske, han lo. – "Ja, da vandt
du for din del samfund med andre mennesker; ti først i
glæden ser du det gode hos andre og elsker det. Men kun ved
at elske andre kan du elske gud."

Da ingen straks vilde modsige dette, prøvede Ødegaard
anden gang på at drage knyttet sammen, idet han sagde: "De
ting, som frigjør, så den helligånd kan få gjærning i os, –
ti han har ingen gjærning i den bundne! – de ting, som
hjælper os, må ha velsignelse i sig, – og det gjør dette." Provsten
rejste sig, han havde atter en pibe at slå ud.

I den stilhed, som nu fulgte, og som var uden sukke, så
man de mange tørklæder arbejde, og endelig hørte man
sagtmodig: "Der står skrevet: Hvad du gjør, det gjør alt til
guds ære; – men er verdslig sang, spil og dans til guds
ære?"

"Ligefrem, nej; – men kan vi ikke spørge om det samme,
når vi spiser, sover, klæder os på? Og dog må vi gjøre
sådant. Meningen kan altså ingen anden være, end at du skal
intet gjøre, det er synd." – "Ja, men er det ikke synd?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free