- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
396

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tiende kapitel - Ellevte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dybe sne, trærne var vejvisere i uføret, og langt borte til siden
gav snefjældene retningen af deres hjem.

Men inde fra stuen kom et par trillende forspil og derpå:

        Jeg giver mit digt til våren,
        skjønt endnu den ej er båren;
        jeg giver mit digt til våren
        som længsler til længsler lagt.
        Så slutter de to en pagt:
        at lokke på sol med liste,
        så vinterens nød må friste,
        at slippe et kor af bække,
        så sangen må ham forskrække –:
        at jage ham ud af luften
        med idelig blomsterduften. –
        Jeg giver mit digt til våren!

*



ELLEVTE KAPITEL.

Fra hin dag af var provsten meget lidet sammen med de
øvrige; dels optog julen ham, dels blev han ikke færdig med
at udfinde, om skuespillet var den kristne tilladt eller ej; blot
Petra viste sig, faldt han i staver.

Mens provsten altså sad inde på kontoret enten med sine
prækener eller en kristelig etik foran sig, sad Ødegaard hos
damerne, som han idelig måtte sammenligne. Petra funkede og
var aldrig sig selv lig, den, der vilde følge med, blev holdt i
arbejde som over en bog. Signe var derimod så velgjørende i
sin stadige inderlighed; hendes bevægelser var aldrig uventede;
ti de spejlede hendes væsen. Petras stemme havde alle farver,
skarpe og blide, og hver styrkegrad. Signes ejede en særegen
vellyd, men var ikke vekslende, – uden for faderen, som
indtil mesterskab forstod at skille. Petra var hos ét ad gangen;
var hun hos mere, var det for at iagttage, slet ikke for at
hjælpe. Signe havde øje for alt og alle, og fordelte sig, uden
at man mærkede det. Talte Ødegaard med Petra om Signe,
hørte han en håbløs elsker klage; men talte han med Signe
om Petra, blev ordene meget få. Indbyrdes talte pigerne ofte
sammen, og uden tvang; men det var blot om ligegyldige ting.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free