- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
400

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ellevte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vaklende, - kort, et langt lettere bytte for fristelser, end om han
fulgte kaldet. Hvor arbejde og lysten falder sammen, udelukkes
megen fristelse. – Men, siger man, kaldet er i sig selv for
fuldt af fristelse. Ja, enhver føler det forskjelligt. For mig har
det kald den største fristelse, som narrer en til at tro, han
selv er retfærdig, fordi han bringer bud fra den retfærdige, –
til at tro, han selv er troende, fordi han taler til andres tro,
eller tydeligere talt: for mig har præstekaldet den største
fristelse af alle." (Stor larm: Jeg nægter! Jo! Stille! Jeg nægter!
Det er sandt! Stille!) Kaptejnen: "Nu har jeg aldrig hørt at
præsterne er værre end skuespillerne!" Latter og rop af alle:
"Nej, det har han ikke sagt." Kaptejnen: "Jo, fanden –"
– "Nå kaptejn, nu kommer djævelen straks!" – "Vel, mit
barn, meget vel!" Ødegaard tog tråden op:

"Al den fristelse ved at røres i øjeblikket, ved at synke
ned i hørelyst, fantasilyst, ved uden arbejde at ta dydsmønstres
liv og gjøre til sir, den er sandelig også tilstede i kirken!"
(Samme forfærdelige larm.)

Men damerne kunde ikke gjentagende høre denne larm
uden at ville ind med. Nu var døren åben. Ødegaard så Petra
blandt dem og sagde med stærkere stemme: "Vistnok er der
skuespillere, som røres på scenen og løber derfra i kirken og
røres der med, – og lige slemme er de. Vistnok er der
skuespillere, der er hule råberter, som ellers i livet ingen
nytte vilde ha gjort, men i dette kald dog gjør tjeneste som
råberter. Men det almindelige er, at skuespillerne i lighed med
sjømændene så ofte er stedt i den hårdeste nød – ti
øjeblikkene, før man skal ind, kan være forfærdelige! - og så ofte
kaldte til redskab i guds hånd, så ofte til møde med det
uventede, det store, at de bærer i sit hjærte en frygt og en længsel,
en stor følelse af uværdighed, og det ved vi, at hos toldere og
angerfulde kvinder fandtes Kristus helst tilstede. Jeg gir dem
ikke fribrev; sandelig, jo større gjærning jeg tror de har i
landet, – hvad også deraf er synligt, at der lever ikke mange
skuespillere i et folk! – desto større skyld har de, når deres
gjærning river dem hen i hadskhed eller kaster dem af i slapt
letsind. Men ligesom der ingen skuespillere er, der ikke af en
række skuffelser har lært, hvor intetsigende bifald og smiger
er, skjønt de fleste lader, som de tror på det, – således ser
vi vel deres fejltrin og mangler, men vi kjender ikke så godt
deres eget forhold til dem, og derpå kommer det dog an."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free