- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
402

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ellevte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

        Ombord man tog sig en liden pust;
        man sov, hvad heller holdt måltid just.
        Da hørte ned de fra klippen råbe
        – det syntes ord fra en topmålt tåbe –:
        "Tør ingen ride så høj en båre,
        så giv mig roret; – jeg længes såre!"

        Nogle så op mod fjældets hang,
        andre vendte sig ej engang;
        ingen lod sig sin madro rane.
        Da faldt en sten og blev to mands bane,

        Op sprang alle fra dæk og tilje,
        kastede madkar og greb til våben;
        opad pilene sang, – men åben
        stod han på klippen og gav sin vilje:
        "Høvding! giver du skibet med lempe,
        hvad heller lyster dig først at kjæmpe?"

        Sligt at høre blot tidsspild var,
        et spyd blev skikket at gå med svar.

        Traf ham ikke. Han sagde rolig:
        "Mig venter ingen i dødens bolig.
        Du, som havene alt har pløjet,
        kan gå derind eller hjem dig skynde.
        Alt, du under dig her har bøjet,
        det må du give; jeg skal begynde!
        For mig du samled; nu mig du henter!
        min tid er kommen; på mig det venter."

        Den anden lo fra sin høje løfting:
        "Ifald du længes så, som du siger,
        fred skal du nyde. Kom, bliv min kriger!" –
        "Det kan jeg ikke, jeg fødtes høvding.
        Jeg ved min vej, og så må jeg byde;
        det ny kan ikke det gamle lyde."

        Forgjæves øret rnod svar han lagde.
        Da sprang han nærmere ned og sagde:
        "I kjæmper, høvdingen vise skylder,
        hvem sejersfader sit guld forlener.
        Ham, som det bliver, ham hærmænd hylder.
        Skam den, som ikke den største tjener!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free