- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
404

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ellevte kapitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

        Men da han hjemmet strøg tæt forbi,
        hvor alle stormede ned mod stranden
        med råb, med undrende syn på manden,
        som styred Øgers sjøstærke ski, –
        faldt kvældsol rødlig på sejl og skjold
        og på den høje bag kjæmpevold.

        Han styred skibet ret lige på,
        så ræd de råbte: "Han vil forgå!"
        Han vendte skibet, så der stod gov,
        og smilte mod dern: "Får jeg nu lov?"

Digtet sagdes bævende, højtidelig uden spor af pral. De
stod, som om der mellem dem var skudt en stråle op af jorden
med hundre fods stigning i regnbueglans. Ingen talte, ingen
rørte sig; – men kaptejnen kunde ikke længer holde dette ud,
han sprang op, pustede, løftede sig og sagde: "Ja, jeg ved ikke,
hvorledes det er med eder andre; men når jeg tages på den
måde, så må jeg fanden –" – "Kaptejn, nu bandte du igjen,"
sagde den lille pige og truede på fingeren til ham; "nu kommer
djævelen på timen og tar dig!" – "Ja, det er det samme,
barnet mit, lad ham bare komme, for nu må jeg, fanden gale,
ha en fædrelandssang!" Uden nogen synderlig anden
indledning sad Signe en stund efter ved pianoet, og det gladstemte
selskab sang:

                Jeg vil værge mit land,
                jeg vil bygge mit land,
        jeg vil elske det frem i min bøn, i mit barn,
                jeg vil øge dets gavn.
                jeg vil søge dets savn
        ifra grænsen og ud til de drivende garn.

                Her er sommersol nok,
                her er sædejord nok,
        bare vi, bare vi havde kjærlighed nok.
                Her digtende trang
                gjennem arbejdets gang
        til at løfte vort land, blot vi løfter i flok.

                Vi for vide på tog
                over gyngende våg,
        rundt i landene knejser normanniske tårn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free