Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ellevte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjønt hun ikke vidste derom, hvilket hun heller ikke kunde,
og som hun alene har været til glæde i hans siste år, hvorfor
han har tænkt engang at gjøre hende en liden glæde igjen,
som hun ikke må forsmå. Gud være mig stakkels synder
nådig!
Pedro Ohlsen."
så tillader jeg mig at spørge, om De selv vil henvende Dem
til Deres moder desangående eller ønsker sådant af mig.""
Postdagen efter bragte brev fra moderen, skrevet af provst
Ødegaard, den eneste hun nu havde turdet tro sig til; det
indeholdt, at hun gav sit minde og opfyldte betingelsen, den at
meddele Petra, hvem Pedro var.
Tidenden og summen satte hende i en egen stemning; det
var, som alt nu begyndte at lægge sig tilrette; det var en
mindelse mere om afrejsen.
Altså til hendes kunstøjemed havde gamle Per Ohlsen spillet
sine første penger sammen i bryllupper og ved danse, og han,
søn og sønnesøn på forskjellig måde slidt og lidt. Summen
var ikke stor, men den vilde magte at bære hende et stykke
længre ud i verden og derved også hurtigere frem.
Men som sol steg den tanke op, at nu kunde moderen
flytte til hende, hun kunde hver dag gi sin mor glæde, hun
kunde gjængjælde sin mor! Hun skrev et langt brev til hende
hver postdag, hun kunde næsten ikke oppebie svaret. Da det
kom, var det en stor skuffelse; ti Gunlaug takkede, men mente,
"at hver sad bedst i sit." Nu lovede provsten at skrive, og
da Gunlaug fik hans brev, kunde hun ikke længer dy sig, hun
måtte fortælle sine sjøfolk og andre kjendinger, at hendes datter
skulde bli noget stort etsteds og vilde ha hende til sig.
Derved blev sagen til et meget vigtigt spørsmål i byen, det blev
afhandlet både på brygger og fartøjer og i alle kjøkkener.
Gunlaug, som til denne tid ikke havde nævnt sin datter, talte
herefter aldrig om andet end "min datter Petra", ligesom ingen
herefter talte om andet til hende.
Men endnu, da det lakkede mod Petras afrejse, havde
Gunlaug ikke givet besked, hvilket bedrøvede datteren meget.
Derimod blev det højtidelig lovet hende både af provsten og Signe,
at de begge skulde komme ind til hende, når hun første gang
skulde optræde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
