Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Tolvte kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– – i en loge i anden rad og med et helt skibsmandskab
omkring sig, – nej! jo! – jo vist, det var Gunnar Ask!
Gunnar Ask, som ved moderens penger var blevet ejer og
fører af "Den norske Grundlov", var på krydsningen ud af
fjorden kommen til at sejle side om side med et skib, som
førte navnet: "Den danske Grundlov", og da Gunnar syntes
at mærke, at den vilde foran ham, kunde dog sådant aldeles
ikke gå an: han satte alle de klude på, han ejede, det knagede
i den gamle grundlov, og følgen blev, at han, for at knibe så
længe og langt i vinden som bare muligt, satte skuden på
grund på et aldeles urimeligt sted. Nu lå han ufrivillig i byen,
mens "Den norske Grundlov" blev lappet. Han havde en
dag i byen truffet Petra, som indhentede ham og var så
inderlig god imod ham både da og siden, at han ikke alene
glemte sit nag, men kaldte sig selv den største tosk, som deres
fælles fødeby nogensinde havde udskibet, at han nogensinde
kunde bilde sig ind at ha fortjent en sådan jente som Petra.
Han havde idag taget billet til forhøjet pris for hele sit
skibsmandskab og sad med det stille forsæt at traktere det mellem
hver akt, og skibsmandskabet, som alle var fra Petras fødeby
og velseede i moderens beværtning, dette jordens paradis,
følte Petras ære at være deres og sad og lovede hverandre,
at de skulde klappe, så folk aldrig havde hørt mage.
Men nede i parkettet så man provstens stive, tætte hår.
Han sad rolig, han havde fortroet hendes sag til en større.
Ved siden af ham sad Signe, nu Signe Ødegaard. Hendes
mand, hun og Petra havde just endt en tre måneders
udenlandsrejse; hun så lykkelig ud, hun sad og smilte over til
Ødegaard; ti mellem dem sad en gammel kone med kridhvidt
hår, der stod op om hendes brune ansigt som en krone. Hun
var højere i sædet end alle omsiddende, hun såes fra hele
huset, og snart var også alle kikkerter rettede på hende; ti
man sagde, det var den unge skuespillerindes mor: Hun, der
bar en mands navn, gjorde også nu et vældigt indtryk, at hun
lyste fred over datteren. Et ungt folk er fuldt af forventning;
det ejer tro på grundkraften i sin natur, og synet af denne
mor vakte troen.
Selv så hun ingen eller intet; hvad det var for greier, det
hele, brød hun sig lidet om; hun vilde blot være med for at
se, om folk var gode mod hendes datter eller ej.
Det gik ind på tiden; snakket døde hen i spænding,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
