- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
414

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRUDESLÅTTEN

sig; der sagdes også, Ole Haugen måtte ha virket dette, - og
kanske ved hjælp, som alle mennesker burde ræddes for.

Ole Haugen skal nemlig, medens kampen mellem gutten
og forældrene stod på, ha været ved ypperligt lune. Men da
sejren var vunden, havde han sagt, at han allerede havde laget
dem en brudeslåt; den skulde aldrig mere kunne gå ud af
ætten på Tingvold; - men gud trøste den brud, havde han
videre sagt, som ikke kjørte ligeså glad til kirke efter den
som pladsjenten fra Haugen! - Heri havde folk anet en ond
indflydelse.

Sådan lyer sagnet, ligt så mange andre. Men noget, som
er sikrere end sagnet, er, at endnu idag er der i denne
fjæld-bygd, ligesom i flere, en levende sans for musik og viser, og
i hine dage må den derfor ha været endnu større. Den kan
ikke vedligeholdes, uden at nogen øger og oppudser den
arvede skat, og Ole Haugen må ha været den ypperste i
dette.

Sagnet fortæller videre, at ligesom Ole Haugens brudeslåt
var den lyksaligste, de havde hørt, således var det brudepar,
som første gang kjørte hjem efter den, og som førtes til
kirkedøren af den, og som der efter endt vielse modtoges af den,
det lykkeligste par, de havde set. Og skjønt Tingvold-slægten
altid havde været en vakker slægt og efter denne tid i endnu
større grad blev det, holdt sagnet med bestemthed fast ved, at
dette par måtte for alle tider bære prisen.

Vi kommer nu fra sagnet ind på fastere grund; ti med Ole
Haugen dør sagnene; efter ham begynder historien. Denne
fortæller, at slatten blev et arvestykke, forskjelligt fra alle andre,
som sjælden bruges; til dette blev brugt, d. v. s. slatten blev
på Tingvold trallet, skrålet, blistret, blåst, spillet fra stue til
stald, fra jorder til udmark; og efter den slåt blev det eneste
barn, de fik, vugget og gynget på armene af mor, af far, af
barnejenten og øvrige tjenere, og det første, hun selv lærte,
efter sine første kunster og ord, var slatten. Barnet hed
Astrid. Der var toner i slægten, og ikke mindst i denne lille,
kvikke jente, som snart med mesterskab kunde tralle slatten,
hendes forældres sejersrop, slægtens forjættelse. Det var ikke
så stort under endda, at huri som voksen nok vilde vælge sin
kjæreste selv. Kanske er det en overdrivelse med alle Astrids
friere; men, sandt eller ej, så blev den rige pige med det fine
lag over 23 år og var endda ikke fæstet. Da kom der op,

414 <%?-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:24:25 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free