- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
416

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRUDESLÅTTEN .%*&&

flakkende liv og dertil en evne til at håndtere varer og penger,
til at holde arbejdsfolk og tjenere i et godsligt og muntert lag,
så inden 12 år var Tingvold ikke til at kjende igjen. Husene
var andre, besætningen trefoldig og trefoldig godt stelt, og Knut
selv i klædes langfrak med "merskumspibe" og toddyglas om
kvælden sammen med kaptejnen, præsten og lensmanden.
Astrid beundrede ham som det klogeste og snilleste på jorden,
og hun fortalte selv, at han i sin ungdom nu og da havde
slåst og drukket, bare for at der skulde gå ord om ham og
gjøre hende ræd; "for han var så spekulert!" Hun fulgte
ham i alt, kun ikke i at skifte klæder og skikke; hun vilde
holde ved bondevisen og bondedragten. Knut lod alle andre
være på den måden, de best vilde, og så blev de heller ikke
uforligte herom. Han levede med sine, og hun vartede ham
op. Det var i al tarvelighed for resten; han var for klog til
at ville gjøre ståk eller omkostning. Somme sagde, at han
tjente på kortspillet og på deri anseelse og de forbindelser, det
åbnede ham, mere, end han lagde ud; men det var vel bare
bagtalelse.

De havde flere barn, hvis historie ikke kommer os ved;
men den ældste søn, Endrid, som skulde arve gården, skulde
jo også lede dens ære videre. Han var vakker som hele
æten; men hans hode var ikke mere end til hverdagsbrug,
som ofte sees med barn efter stærkt optagne forældre.
Faderen lagde tidlig mærke til det og vilde ved en udmærket
opdragelse bøde herpå. Børnene fik af den grund huslærer, og
gutten kom som voksen ud til en af de landbrugsskoler, som
nu netop begyndte at komme bedre i gang, og senere til byen.
Han kom hjem igjen som en stille, lidt forlæst gut, med mindre
by vaner, end man skulde ha trod, og faderen ønsket. Endrid
var nemlig overhovedet ikke lærenem.

På denne gut blev der spekuleret både af kaptejnen og
præsten, som hver havde utrolig mange døtre, - og hvis dette*
var årsagen til den stigende opmærksomhed, som de viste
Knut, så bedrog de sig overmåde slemt; for Knut ringeagtede
i den grad et gifte med en fattig kaptejns- eller provstedatter
uden fordannelse til at styre på en stor gård, at han ikke
engang fandt det umagen værd at advare sønnen. Han havde
det heller ikke behov; gutten indså ligeså godt som han, at
ætten måtte op igjen i andet end velstand, og at den nu trængte
blod af de med den i alder og anseelse jævnbyrdige ætter.

-4.1-6 &&

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free