Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Her hos farmors sang lille Mildrid en dag brudeslåtten. I
stor forskrækkelse stansede den gamle Astrid sit arbejde og
spurte, hvor i alverden hun havde lært den. Barnet svarede, at
hun havde lært den af hende.
Gamle Knut, som sad inde, kom i god latter; ti han vidste
jo, at Astrid havde for vis at nynne på den, nar hun havde
stillesiddende arbejde. Men nu blev lille Mildrid bedt af begge
om aldrig at synge den, når forældrene hørte. Et barn spørger
jo gjærne: "hvorfor?" Men på sine spørsmål fik hun intet
svar. Da hørte hun, at den nye gjætergut sang den, mens
han en kvæld huggede ved. Dette sagde hun til farmor, som
også havde hørt det; men denne svarede bare: "Å, han blir
ikke gammel her!" - og dagen efter måtte han ganske rigtig
gå. Der blev ingen grund sagt ham; men han fik betaling og
afsked. Nu blev Mildrid så spændt, at farmor måtte prøve at
fortælle hende brudeslåttens historie. Den otteårige lille fattede
den godt, og hvad hun ikke fattede den gang, gik senere op
for hende. Den fik en indflydelse på hendes barndomsliv, som
intet andet havde havt eller kunde få; den grundlagde
forholdet til forældrene.
Barn har utrolig tidlig skjøn på og deltagelse for den, som
ikke er lykkelig. Mildrid følte, at hos forældrene skulde det
være stille. Det var ikke tungt at efterkomme; ti de var så
milde, talte så uafladelig, men stille til hende orn den store
barneven i himlen, at det lagde et trylleskjær over stuen. Men
brudeslåttens historie gav hende en rørende forståelse af, hvad
forældrene havde gjennemgået. De såre minder gik hun
varsomt forbi og lagde en tilbageholdt, men inderlig kjærlighed
for dagen i det, som hun turde dele med dem, og det var
deres gudsfrygt, deres sandhed, deres stilhed, deres
arbejds-somhed. Efterhånden som Beret vokste til, lærte hun det
samme; ti kvindens opdragerkald er vågent lige fra
barndommen af.
Hos besteforældrene strømmede det liv, som ikke fik slå
ud i stuen. Her blev sunget og danset, her blev leget og
fortalt eventyr. Og således deltes da søstrenes tid i opvæksten
mellem den dybe hengivenhed for deres tungsindige forældre
i den stille stue og det glade liv i besteforældrenes; men så
lempelig deltes det, at det var forældrene, som bad dem gå til
de gamle og more sig, og de gamle, som bad dem gå ind igjen
"og rigtig være snille jenter."
<$& 423
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
