- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
425

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRUDc/oLAI l GIN

havde }o været et lukket, men forventningsfuldt sted for
ungdommen. Der kom dog heller ikke nu andre end de, som
havde et vist stilfærdigt lag; ti det kunde ikke nægtes, at der
var noget dæmpet over Mildrid, som kun tildrog enkelte.

På denne tid var megen sang oppe blandt ungdommen.
Sligt er aldrig tilfældigt; men det har dog sine tider, og disse
tider har da igjen sine forsangere. Blandt disse var,
mærkværdigt nok, atter en af Haugeslægten. I et folk, hvori
engang, om også for mange hundrede år siden, næsten hver
mand og kvinde har i sangen søgt og fundet udtryk for, hvad
de stærkest levede og tænkte, og har selv kunnet lage det
vers, der bar udbruddet, - der kan kunsten aldrig uddø
anderledes, end at i et andet bygdelag må den leve endnu og
kan let vækkes, hvor den nu ikke mere høres. Men i denne
bygd var meget blevet digtet og meget sunget i umindelige
tider; det var ikke af intet, ej heller for intet, at Ole Haugen
netop var født her. Hans søns søn var den, som nu igjen
havde fåt tonen. Ole Haugens søn havde været så meget
yngre end den datter, som blev giftet ind på Tingvold, at
denne som gift havde stat fadder til ham. Efter mange
skjæb-nens omskiftelser havde han som meget gammel mand fåt
faderens selvejerplads under fjældet, og, forunderligt nok, da først
havde han giftet sig. Han fik flere barn og deriblandt en gut,
som kaldtes Hans, og denne syntes at ha bestefaderens evne,
dog ikke egentlig for felespil, skjønt han spillede, men snarere
for at synge gamle og tildels lage nye viser. Sansen for dem
øgedes ikke lidet derved, at så få kjendte ham selv, skjønt
han levede midt iblandt dem. Ja, der var ligefrem ikke mange,
som havde set ham. Sagen var den, at hans gamle far havde
været skytter, og hans sønner var ikke store, før oldingen sad
på bakken og lærte smågutterne sine at lade og at sigte. Hans
glæde skal ha været overmåde stor, da de med geværet kunde
tjene ind det krudt og de hagl, som de skjød væk. Længre
kom han ikke med dem. Deres mor døde en stund efter ham,
så børnene måtte skjøtte sig selv, og det gjorde de. Gutterne
gik på skytteri, og jenterne drev pladsen under fjeldet. De
vakte opsigt, når de en enkelt gang viste sig i dalen; men det
var ikke ofte, for om vinteren var det uvejsomt for dem, så
de lod sig nøje med de ture til bygden, som måtte foretages
for at få solgt eller fragtet frem deres vildt, og om sommeren
lå de på fjældene med rejsende. Pladsen lå højest af alle

30 - Bjørnson: Fortællinger. f

425

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free