- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
427

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRUDESLÅTTEN

Så sidder hun en dag i nærheden af sætervolden. Nogle
gjeder havde set sin kans til at lure sig fra småfæflokken, og
hun måtte passe på dem. Det var om formiddagen på en
varm dag, hun sad i skyggen under en hej med småskog og
birk; hun havde kastet trøjen af sig og taget bindingen fat.
Hun ventede Inga. Det ruslede bag hende. "Der kommer hun,"
tænkte hun og så op.

Men en sværere støj opstår, end Inga synes hende at kunne
gjøre, småbuskene brydes ned og knækkes, Mildrid blegner og
rejser sig - og ser noget låddent og et par blink derunder;
det må være et bjørnehode! Hun vil skrige, men kan ikke
få målet op; hun vil springe, men kan ikke røre sig. Da
hævede hint sig helt op, det var en høj, bredskuldret-mand med
lådden hue og gevær i hånden. Han stansede tvært i
små-skogen og så på hende. Et skarpt øje, men som straks
skiftede, - han gjorde nogle skridt frem, et byks, og stod på
marken ved siden af hende. Noget rørte ved hendes ben,
hun gav et skrig; det var hans hund, som hun ikke havde
set før nu.

"Huf!" sagde hun; "jeg trodde mest, det var en bjørn, som
brød ned småskogen, derfor er jeg ble’t skræmt." Hun
prøvede at le.. "Ja, det er ikke frit," sagde han, og han talte
påfaldende sagte; "Kvas og jeg var just på spor efter en bjørn;
men nu har vi tabt det, - og er det noget vardøger,1 som
følger mig, så er det bestemt en bjørn." Han smålo. Hun så
på ham. Hvad er dog dette for en kar? Høi, bredskuldret;
øjnene skiftede bestandig, så hun kunde ikke se i dem, og så
stod han hende for nær, skudt op af jorden som han var med
børse og bikkje; hun følte trang til at sige: "Gå fra mig!"
men i dets sted gik hun selv et par skridt tilbage og spurte:
"Hvem er du?" for hun var virkelig ræd. "Hans Haugen,"
svarede han åndsfraværende; for han lagde mærke til hunden,
som åbenbart havde fundet sporet igjen. Han vendte sig
hurtig mod hende for at sige farvel; men da han skulde se, stod
jenten der, rød over kinder, hals og bryst, dryppende rød.
"Nu da!" sagde han forundret. Hun vidste ikke, hvor hun
skulde hen, om hun skulde springe eller vende sig eller sætte
sig; - "hvem er du?" spurte han. Men én gang til blev hun

1 Den gamle tro, at hver mand har sit vardøger i følge med sig
(usynligt, dyr, som udtrykker hans væsen), er endnu hyppig iblandt bønderne.

py& 427

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free