- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
430

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRUDESLÅTTEN

svare, ja, ikke engang, når han så på hende, - og så tilsist,
da han spurte, om hun sad hver dag under hejen, at hun da
ikke sagde nej, for hun sad jo ikke hver dag under hejen!
Var ikke hendes taushed, som om hun bad, stiltiende bad ham
se efter? - Hele hendes jammerlige hjælpeløshed - måtte
den ikke mistydes på samme måde?–––Å, hvor hun
skammede sig! Det brændte over hendes legeme, især i ansigtet,
som hun grov dybere og dybere ned, - og så atter manede
hun frem det hele billede, hans herlighed og hendes
ynkelighed, og derpå skammen endnu stærkere!

Endnu da bjælderne meldte, at buskapen kom, lå hun der,
men skyndte sig nu og lagede til. Beret, som kom, så straks,
at her var noget på færde; ti Mildrid gav bagvendte spørsmål
og svar og bar sig i det hele så tullet ad, at Beret flere gange
stansede og så! Og da de skulde spise tilkvælds, og Mildrid
sagde, at hun ikke kunde spise, og i stedet satte sig udenfor,
fejlede det bare, at Berets øren skulde bøje sig fremover, for
at hun fuldkommen, skulde ligne en jagthund, som blir var.
Beret spiste og klædte sig af, de lå i samme seng, og da
Mildrid ikke kom, stod Beret oftere sagte op og så, om
søsteren endnu sad der, og om hun sad alene. Jo, hun sad der,
og altid alene. Klokken blev 11, den blev 12, den blev l, og
Mildrid sad ude, og Beret sov ikke. Hun lod rigtignok så, da
Mildrid endelig kom, og Mildrid for så stilt, så stilt; men
søsteren hørte hende sukke, da hun var kommen til sengs,
hun hørte hende bede sin sædvanlige aftenbøn så tungt, hørte
hende hviske: "Å, hjælp mig med dette, kjære, kjære gud!"
"Hvad skal han hjælpe hende med?" tænkte Beret. Hun kunde
ikke få sove, hun hørte også søsteren forgjæves lægge sig
tilrette for søvnen, nu på den ene, nu på den anden side; hun
så hende tilsist rent opgivet at skyve til åklædet og lægge
hænderne under hodet og med åbne øjne at stirre ud for sig.
Mere så eller hørte hun ikke, for nu sovnede hun. Da hun
den næste morgen vågnede, var søsteren ikke længer i sengen.
Hun sprang op; solen var højt på himlen, buskapen var længst
på færde. Hun fandt sin mad sat af, skyndte sig at spise og
gik ud og fandt Mildrid i arbejde; men hun så medtaget ud.
Beret sagde hende, at hun straks vilde finde buskapen og følge
med. Den andre svarede ikke, men gav hende et blik,
omtrent som hun takkede. Beret grundede en stund og gik.

Mildrid så sig om; jo, hun var alene. Da skyndte hun sig

430

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free