- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnsons Fortællinger /
433

(1907) [MARC] Author: Bjørnstjerne Bjørnson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRUDESLÅTTEN

at høre hans røst løftede Mildrid sit hode. Han gav hånden
ud, og hun gik hen og tog den og så på veninden med skam
og glæde i højrød blanding.

Hans tog sit gevær og sagde farvel, idet han hviskede til
Mildrid: "Du kan skjønne, jeg kommer snart igjen efter dette!"
- Begge fulgte ham ned til stølen og så ham gå, der han gik
igår. De stod, så længe de kunde se; Mildrid lænede sig til
Inga, og denne følte, hun skulde ikke røre sig og ikke tale.
Men da hun bøjede sig bort, ludede Mildrid sit hode mod
Ingas skulder; "spørg mig ikke om noget," sagde hun, "for
jeg kan ikke fortælle det." Hun stod en stund ind ved hende,
og så gik de til boden. Der huskede Mildrid, hun havde ladet
alting ufærdigt efter sig, og nu hjalp Inga hende. Under
arbejdet talte de ikke synderligt med hverandre, i alle fald ikke
om andet end arbejdet.

Hun satte frem nogen middagsmad, men kunde selv så
lidet spise, skjønt hun følte trang både til mad og søvn. Inga
forlod hende, så snart hun kunde; hun så, at Mildrid helst
burde være ene. Da Inga var gåt, lagde Mildrid sig også på
sengen og skulde just sove. Endnu engang vilde hun dog ta
frem af dagens hændelser noget, han havde sagt, og som var
det dejligste. Hun kom derved til at spørge sig selv, hvad
hun svarede på dette. Og da stod det for hende, at hun havde
ikke sagt et ord, - nej, under hele deres møde ikke et eneste
ord! Hun rejste sig i sengen. Han måtte ikke ha gåt mange
steg alene, før også han havde mærket det, - og hvad vilde
han så tænke? At hun var et menneske, som gik viljeløst i
søvne! Hvorledes kunde han i længden drages til hende?
Det var også først, da han var kommen fra hende, han kunde
finde ud, at han holdt af hende; - hun bævede for, hvad
han måtte finde ud idag. - Hun satte sig atter udenfor
som igår.

Mildrid havde jo sit liv igjennem været vant til at passe på
sig selv; hun havde gåt i så vare forhold. Derfor fandt hun
i alt, hun i dette døgn havde gjort, hverken takt eller
overvejelse, neppe ærbarhed. Hun kjendte ikke af bøger eller
omgang noget sådant; hun så med bondens syn, og ingen har
strængere vedtægter. Det er sømmeligt at dæmpe sin følelse;
det er ærbart at være sen med dens ytring. Hun, som fremfor
nogen sit liv igjennem havde været det og derfor nydt alles
agtelse, hun havde på en eneste dag overgivet sig til en mand,

&& 433

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:14:40 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bjorfort/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free