Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BRUDESLÅTTEN
ikke at gjemme det længer; jeg har idag set eder hele tiden!"
Mildrid holdt armene over sig som til forsvar; men Beret tog
i dem og bøjede dem ned: "Hvem er han, siger jeg!" - hun
så hende lige ind i øjnene. "Beret, Beret!" klagede den andre;
"har jeg andet end været god imod dig, fra du var liden?
Hvorfor er da du slem mod mig, nu jeg har det ondt?" -
Beret gav armene fri, ti søsteren gråt. Men Berets ånde brandt,
og åndedrættet gik, som skulde hun sprænges. "Er det Hans
Haugen?" hviskede hun. Åndeløs stilhed opstod. "Ja,"
hviskede endelig søsteren og gråt. Da tog Beret hendes armer
ned en gang til; hun vilde se hendes øjne; "hvorfor har du
ikke sagt mig det, Mildrid?" spurte hun med samme
brændende iver. - "Beret, jeg har jo ikke set ham før igår. Og
straks jeg så ham, gav jeg mig hen til ham; det er jo det, som
piner mig, så jeg tror, jeg må dø!" - "Har du ikke set ham
før igår?" skreg Beret i højeste overraskelse, ja vantro. -
"Ikke i mit liv," svarede Mildrid stærkt. "Kan du tænke dig
en sådan skam, Beret!" Men da kastede Beret sig over hende
og tog hende om halsen og kyssede hende; "søde, søde
Mildrid, hvor det er dejligt!" hviskede hun og gnistrede af fryd;
"nej, hvor det er dejligt!" gjentog hun og kyssede hende, "og
hvor jeg skal tie, Mildrid!" hun knugede hende ind til sig,
rejste sig derpå igjen. - "End du, som trodde, at jeg ikke
kunde tie!" og hun faldt i pludselig bedrøvelse. "Jeg ikke
tie, når det var noget om dig, Mildrid!" Hun gråt. "Hvorfor
har du glemt mig på der siste? Hvorfor har du taget Inga
for mig? Å, hvad sorg du har voldt mig! Når du vidste,
hvor jeg holder af dig, Mildrid!" og hun gjemte sig hos hende.
Men søsteren tog nu og kyssede hende, og så forsikrede hun,
at hun havde ikke tænkt over det før nu, og hun skulde aldrig
mere skyve hende tilside, og hun skulde just tro sig til hende,
som var så god og sand, - og hun klappede hende igjen.
Beret rejste sig atter på knæ; hun måtte se søsterens øjne i
sommernattens lys, som alt tog på at rødme af morgenen.
"Mildrid, hvor han er vakker!" var hendes første strålende
udrop. "Hvorledes kom han? Hvorledes så du ham først?
Hvad så’ han? Hvorledes gik det til?" - Og hvad Mildrid
for nogle timer siden trodde ikke kunde fortælles noget
menneske, det fortalte hun nu søsteren; hun blev afbrudt ved, at
Beret engang imellem kastede sig over hende og trykkede sig
ind til hende; men Mildrid fik derved bare endnu mere fryd
?^gX 435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
