Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BRUDESLÅTTEN
af at fortælle; de lo, og de gråt; søvnen var gåt dem af minde,
solen fandt dem således, den ene liggende eller støttende sig
på albuen, henrevet af’sit eget eventyr, den andre på knæ
foran hende med halvåben mund, tindrende øjne og nu og da
i jubel kastende sig over søsteren.
De stod op sammen og gjorde sit arbejde sammen, og da
de var færdige hermed og kun for et syns skyld havde spist,
klædte de sig begge sammen til mødet. Han måtte jo snart
komme! Begge satte de sig i sin højtidsdragt under hejen,
og Beret synte hende, hvor hun havde ligget igår; - hunden
havde ofte været borte hos hende. Den ene søsters fortælling
løste den andens af, vejret var også idag godt, kun at nogle
skyer viste sig. De havde snart snakket sig ud over den tid,
hvori Hans var ventet; men de vedblev at samtale og glemte
det for atter at huske det, og Beret sprang et par gange op
på kammen for at spejde; men hun hverken så eller hørte
noget til ham. Begge blev utålmodige, og Mildrid blev det
med én gang så stærkt, at Beret skræmtes. Hun forestillede
hende, at han var jo ikke sin egen herre; to dage havde
tyskeren måttet fiske og skyde og lage mad alene, det gik neppe
den tredje, og Mildrid fandt nogen grund heri. "Hvad tror
du, far og mor vil sige til dette?" sagde Beret for at bortlede
hendes tanker. I samme stund hun havde sagt det, angrede
hun det. Mildred blev bleg og stirrede på Beret, som stirrede
igjen. Havde Mildrid ikke tænkt sig dette før nu? Jo; men
som man tænker på noget fjærnt. Frygten for, hvad Hans
Haugen måtte tro om hende, skammen over hendes egen
svaghed og dumhed havde således optaget hende, at hun havde
skjøvet alt andet tilside. Nu gik det omvendt: forældrene
indtog med én gang og helt al hendes tænkning! - Beret
forsøgte atter at trøste. Når de så ham, vilde de gi Mildrid ret;
de vilde heller ikke gjøre hende ulykkelig, som havde været
deres glæde; farmor vilde også hjælpe hende; intet menneske
havde noget at sige på Hans Haugen, og han vilde ikke gi
tabt! - Alt dette suste forbi, men Mildrid tænkte på noget
andet, og for ret at få overveje det, bad hun Beret stelle
til middag. Beret gik langsomt fra hende og vendte sig flere
gange.
Men det, som nu Mildrid overvejede, var: Skal jeg straks
sige det til far og mor? Opøst som hun var af disse dages
uhyre spænding, vokste spørsmålet til et bjerg. Hun fandt, at
436 J@2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
